- Oplysninger
- Spørg Stuwie
Var dette dokument nyttigt?
DER er et yndigt land analyse dansk C
Emne: Dansk
470 Dokumenter
Studerende delte 470 dokumenter i dette kursus
Uddannelsesgrad:
Gymnasie - C Niveau
Var dette dokument nyttigt?
Der er et yndigt land
Den beskriver Danmark som en helhed, en stat der holder sammen i gode og dårlige tider.
Sangen viser hurtigt at Oehlenschläger hylder det danske landskab, i
I digtet fremstår Danmark som et stærkt, smukt land med en lang betydningsfuld historie og med
mange fordele, og der lægges meget vægt på Danmarks fortid. Vi skal sætte pris på det gamle
Danmark og værne om det. Det nævnes også, at vi er meget heldige i Danmark. Fx trækkes der
paralleller til Ruslands kulde og sydens varme.
Uddrag
"Adam Oehlenschläger er en meget anerkendt digter i dansk litteratur. Blandt hans mest berømte
værker findes fædrelandssangen. Oehlenschläger har haft stor indflydelse på nationalromantikken,
og han er anset for at være Danmarks første store romantiske forfatter."
"Fædrelandssangen ”Der er et yndigt land” er opbygget af 12 strofer, som hver indeholder 6
verslinjer. Hver strofe i sangen behandler noget, der er særligt for Danmark. I 1. strofe beskrives
den danske natur. Der bruges en besjæling i strofen: ”Der er et yndigt Land, Det staaer med brede
Bøge”. Formålet med denne besjæling er at fremhæve naturen, og derved at få den til at virke
levende."
Sangens opståelse
Sangen var et indslag i en konkurrence om fædrelandssange, som Oehlenschläger deltog i, men ikke
vandt. Oplevelsen af økonomisk og moralsk sammenbrud i 1800-tallets første par årtier danner
baggrund for nationalromantikken i Danmark, og sangen er et eksempel på den voksende nationale
identitetsforståelse i den nationalromantiske digtning. Sangen illustrerer, hvordan beskrivelser af
den danske natur, historie og befolkning erstatter tidligere perioders digtning om heltedyder og
kongeidealer.
Teksten er svar på en konkurrence hvor opgaven gik ud på at skrive en sang som skulle udtrykke
kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen. Sangen skulle virke kraftfuld og
sjælsbegejstrende. Og så skulle den passe til alle stænder, dvs til alle sociale lag i samfundet.
I 1818 var Prins Frederik af Hessen-Kassel, overgeneral for den danske del af det internationale
besættelseskorps i Frankrig. Som følge af at han og officerskollegaerne savnede en nationalmelodi,
blev en konkurrence udskrevet. Den som kunne lave den bedste nationalmelodi ville få et beløb på
400 Rigsbankdaler. Digtet skulle indeholde kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen.
Først var det Juliane Marie Jessen der vandt, med sit digt kaldet ”Dannemark! Dannemark! Hellige
Lyd!”. Den blev ikke modtaget særligt godt hos befolkningen.