Spring videre til dokument

DER er et yndigt land analyse dansk C

noter
Emne

Dansk

470 Dokumenter
Studerende delte 470 dokumenter i dette kursus
Uddannelsesgrad

Gymnasie - C Niveau

Akademisk år: 2014/2015
Uploadet af:
0følgere
564Uploads
591upvotes

Kommentarer

Venligst log på eller registrer dig for at poste kommentarer.

Forhåndsvisning af tekst

Der er et yndigt land

Den beskriver Danmark som en helhed, en stat der holder sammen i gode og dårlige tider.

Sangen viser hurtigt at Oehlenschläger hylder det danske landskab, i

I digtet fremstår Danmark som et stærkt, smukt land med en lang betydningsfuld historie og med mange fordele, og der lægges meget vægt på Danmarks fortid. Vi skal sætte pris på det gamle Danmark og værne om det. Det nævnes også, at vi er meget heldige i Danmark. Fx trækkes der paralleller til Ruslands kulde og sydens varme.

Uddrag "Adam Oehlenschläger er en meget anerkendt digter i dansk litteratur. Blandt hans mest berømte værker findes fædrelandssangen. Oehlenschläger har haft stor indflydelse på nationalromantikken, og han er anset for at være Danmarks første store romantiske forfatter."

"Fædrelandssangen ”Der er et yndigt land” er opbygget af 12 strofer, som hver indeholder 6 verslinjer. Hver strofe i sangen behandler noget, der er særligt for Danmark. I 1. strofe beskrives den danske natur. Der bruges en besjæling i strofen: ”Der er et yndigt Land, Det staaer med brede Bøge”. Formålet med denne besjæling er at fremhæve naturen, og derved at få den til at virke levende."

Sangens opståelse

Sangen var et indslag i en konkurrence om fædrelandssange, som Oehlenschläger deltog i, men ikke vandt. Oplevelsen af økonomisk og moralsk sammenbrud i 1800-tallets første par årtier danner baggrund for nationalromantikken i Danmark, og sangen er et eksempel på den voksende nationale identitetsforståelse i den nationalromantiske digtning. Sangen illustrerer, hvordan beskrivelser af den danske natur, historie og befolkning erstatter tidligere perioders digtning om heltedyder og kongeidealer.

Teksten er svar på en konkurrence hvor opgaven gik ud på at skrive en sang som skulle udtrykke kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen. Sangen skulle virke kraftfuld og sjælsbegejstrende. Og så skulle den passe til alle stænder, dvs til alle sociale lag i samfundet.

I 1818 var Prins Frederik af Hessen-Kassel, overgeneral for den danske del af det internationale besættelseskorps i Frankrig. Som følge af at han og officerskollegaerne savnede en nationalmelodi, blev en konkurrence udskrevet. Den som kunne lave den bedste nationalmelodi ville få et beløb på 400 Rigsbankdaler. Digtet skulle indeholde kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen. Først var det Juliane Marie Jessen der vandt, med sit digt kaldet ”Dannemark! Dannemark! Hellige Lyd!”. Den blev ikke modtaget særligt godt hos befolkningen.

Rimdigt eller knækprosa? Det er et rimdigt.

Lyrik: fortæller om følelser og stemninger. Der er følelser omkring Danmark i sangen, de følelser viser stolthed til vores land og vores natur.

Episk: fortæller en handling? Der beskriver en handling fra fordomstid, om krigere der bekæmpede fjenden, så vi i dag kan leve i fred og fordragelighed.

  1. Sproget.

Det er Højtideligt og gammeldags sprog. Eksempler: Hil drot og fædreland, harniskklædte kæmpere, fordums tid Alle ordene er positive

  1. Ordbilleder. Personfiksering: Og det er Frejas sal – Kærlighedsgudindens hjem

Realplan eller billedplan. Det er virkeligt. Realplan

  1. Form. Der er 4 strofer. De er ikke ens. De 3 første er lige lange, men det sidste er lidt længere.

  2. Rim. Det er et enderim. Fordi enden på sætningerne rimer på hinanden. Det er et kryds rim fordi at sammenhørende linjer der rimer. Det er et stavelsesrim fordi at det er de sidste stavelser i ordene der rimer

Perspektivering og sammenligning. Der er et yndigt land og gi’ mig Danmark tilbage. Natasja hylder sit land ligesom Adam Oehlenschläger gør. Men Natasja forholder sig kritisk politisk til sin hyldest. Hun kritiserer at det humanistiske aspekt er forsvundet, at man tager mere hensyn til Penge, end til mennesker. Og hun siger at politik er blevet populistisk i stedet for idealistisk. Populistisk = At man siger det man tror folk vil høre. At man tager den holdning til der hvor der er flest stemmer, og ikke tage hensyn til de andre stemmer. Idealistisk = At man kæmper for det man tror på, uanset hvor mange stemmer der er i det.

oppe i himlen(flaget vifter i himlen).

De næste par strofer omhandler danskernes kærlighed til Danmark. Det fortæller om Jylland og de danske piger, samt at ingen vil bytte Danmark bort for noget andet. Tiden går og danskerne udvikler deres kunnen inden for de forskellige fag; Danmarks fremtid er sikret.

Tiende strofe handler om København. Ingen anden by ville have passet så godt til havet, som denne og der findes bestemt ikke en bedre by fra Trondheim og til Rom, ifølge denne strofe. Jeg tror, at grunden til at dette er skrevet er, at de færreste danskere rejste på den tid, så ingen vidste hvordan det så ud i Rom. Derfor kunne Öehlenschläger sagtens skrive, at København var den bedste by, når de ingen kendte til andet. En anden grund kunne være fordi det er i København. Københavnerne følte sig helt igennem danske, hvilket man jo ikke kunne sige om alle fra Slesvig. Jeg tror også, at det er en af grundende til, at det netop er København man har valgt og så selvfølgelig fordi det er Danmarks hovedstad.

I elvte strofe hyller man endnu engang kongen. Man beder Gud bevare og beskytte den danske kongeslægt og den uovervindelig kong Frederik, der har helteblod i årene.

Sidste strofe gennemgår faktisk alt det, man forbinder med Danmark. Danskerne hylder Fædrelandet og Dannebrog, hvilket jo er meget væsentlig for Danmark. I slutningen bliver havet og skovene nævnt.

Var dette dokument nyttigt?

DER er et yndigt land analyse dansk C

Emne: Dansk

470 Dokumenter
Studerende delte 470 dokumenter i dette kursus
Uddannelsesgrad:

Gymnasie - C Niveau

Var dette dokument nyttigt?
Der er et yndigt land
Den beskriver Danmark som en helhed, en stat der holder sammen i gode og dårlige tider.
Sangen viser hurtigt at Oehlenschläger hylder det danske landskab, i
I digtet fremstår Danmark som et stærkt, smukt land med en lang betydningsfuld historie og med
mange fordele, og der lægges meget vægt på Danmarks fortid. Vi skal sætte pris på det gamle
Danmark og værne om det. Det nævnes også, at vi er meget heldige i Danmark. Fx trækkes der
paralleller til Ruslands kulde og sydens varme.
Uddrag
"Adam Oehlenschläger er en meget anerkendt digter i dansk litteratur. Blandt hans mest berømte
værker findes fædrelandssangen. Oehlenschläger har haft stor indflydelse på nationalromantikken,
og han er anset for at være Danmarks første store romantiske forfatter."
"Fædrelandssangen ”Der er et yndigt land” er opbygget af 12 strofer, som hver indeholder 6
verslinjer. Hver strofe i sangen behandler noget, der er særligt for Danmark. I 1. strofe beskrives
den danske natur. Der bruges en besjæling i strofen: ”Der er et yndigt Land, Det staaer med brede
Bøge”. Formålet med denne besjæling er at fremhæve naturen, og derved at få den til at virke
levende."
Sangens opståelse
Sangen var et indslag i en konkurrence om fædrelandssange, som Oehlenschläger deltog i, men ikke
vandt. Oplevelsen af økonomisk og moralsk sammenbrud i 1800-tallets første par årtier danner
baggrund for nationalromantikken i Danmark, og sangen er et eksempel på den voksende nationale
identitetsforståelse i den nationalromantiske digtning. Sangen illustrerer, hvordan beskrivelser af
den danske natur, historie og befolkning erstatter tidligere perioders digtning om heltedyder og
kongeidealer.
Teksten er svar på en konkurrence hvor opgaven gik ud på at skrive en sang som skulle udtrykke
kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen. Sangen skulle virke kraftfuld og
sjælsbegejstrende. Og så skulle den passe til alle stænder, dvs til alle sociale lag i samfundet.
I 1818 var Prins Frederik af Hessen-Kassel, overgeneral for den danske del af det internationale
besættelseskorps i Frankrig. Som følge af at han og officerskollegaerne savnede en nationalmelodi,
blev en konkurrence udskrevet. Den som kunne lave den bedste nationalmelodi ville få et beløb på
400 Rigsbankdaler. Digtet skulle indeholde kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen.
Først var det Juliane Marie Jessen der vandt, med sit digt kaldet ”Dannemark! Dannemark! Hellige
Lyd!”. Den blev ikke modtaget særligt godt hos befolkningen.