Spring videre til dokument

Stress og Coping - Afleveringen er lavet ud fra følgende spørgsmål; 1. Du bedes redegøre for begreberne

Afleveringen er lavet ud fra følgende spørgsmål; 1. Du bedes redegøre...
Emne

Psykologi

89 Dokumenter
Studerende delte 89 dokumenter i dette kursus
Uddannelsesgrad

Gymnasie - C Niveau

Akademisk år: 2021/2022
Uploadet af:
Anonym studerende
Dette dokument er blevet uploadet af en studerende, ligesom dig, der besluttede at forblive anonym.
Gymnasium - Danmark

Kommentarer

Venligst log på eller registrer dig for at poste kommentarer.

Seneste Studielister

Hf

Forhåndsvisning af tekst

Stress og Coping

Du bedes redegøre for begreberne stress, coping og forklaringsstile gennem

udvælgelse af relevant psykologisk teori.

Ordet stress er blevet fast inventar i dagligdagssproget, nærmest en fast vendings i bestemte stationer. Vi alle har hørt sætningen ”Jeg er bare så stresset”, nærmest dagligt hører vi den. Der er ingen tvivl om, at stress er et stort problem i det moderne liv. Vi har hele tiden en masse deadlines, temposkift, forandringer og store krav, vi som menneske stiller os selv 1.

Begrebet stress benytter vi gerne i dagligdagen og det er alt fra travlhed til meget svære psykiske symptomer, hvor mennesket ikke rigtig fungere socialt og arbejdsmæssigt. Der findes ikke nogen entydig definition, på, hvad stress er. Inden for stressforskningen taler man om tre overordnede tilgange til stress 2 : Stress som et biologisk fænomen, stress som et psykologisk fænomen og stress som et socialt fønomen.

Det er vigtigt at kunne kende forskel på akut stress og kronisk stress – god og dårlig stress. Akut stress er den naturlige stress vi mennesker oplever i perioder, også kaldt den gode stress. Det er den stress der gør, at vi er i stand til at yde en ekstraordinær indsats i en presset situation. Eller vi kan kalde det for en aktivering af kroppen, så den er klar til at handle. Den gode/kronisk stress er med til, at vi kan komme op om morgenen, når at aflevere en opgave til et bestemt tidspunkt også selv om man er bagud med den. Det vil sige, at man har evnerne til at se muligheder og finde løsninger i presset situationer 3.

Kronisk stress opstår når den akutte stress ikke ophører, og hvor kroppen derfor gennem længere tid ikke har mulighed for med jævne mellemrum at vende tilbage til normaltilstanden. Det vil sige at kronisk stress er følgevirkningerne af for meget stress gennem længere tid. Den kroniske stress oplever man ofte når man bliver udsat for krav eller trusler fra omgivelserne der ikke er tilpasset ens evner. Det vil sige, at kronisk stress også bliver kaldt dårligt stress. Der er forskellige symptomer på kronisk stress både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Den kroniske stress kan være med til forøge risiko for at udvikle psykiske forstyrrelser som depression, angst og panikanfald 4. Nogle af de symptomer, som vises ved kronisk stress, er blandt andet: Hovedpine, træthed, ulyst, søvnløshed, angst, mavesmerter osv.

Der findes en særlig form for stress, som bliver kaldt udbrændthed, som ofte rammer de personer, som arbejder med mennesker. Det kan være personer som er ansat I servicesektoren, omsorgssektoren eller undervisningssektoren som har tæt kontakt til brugerne (andre mennesker). Der er særlige problemer med stress i omsorgs- eller undervisningssektoren opstår dér, hvor den ansatte frugter for brugernes reaktioner. Her bliver der stillet uklare krav, stort arbejdspres, krydspres fra henholdsvis ledelse og brugere.

1 psykveje.systime/?id=p 2 psykveje.systime/?id=p 3 lifeconsulting/behandling-af-kronisk-stress 4 psykveje.systime/?id=p5574&L=

Der kan være forskellige faktorer til stress. F aktorer der kan være med til stress, taler man om de ydre og indre faktorer. De ydre faktorer omfatter livsforandringer, daglige gener og arbejdet/arbejdspladsen, hvor de indre faktorer handler mere om hvad den enkle oplever og fortolker situationen på og af de ressourcer, vedkommende har til at mestre den. Mennesker benytter sig af forskellige forklaringsstile med hensyn til, hvordan de forklarer, hvorfor forskellige hændelser sker ift. indre faktorer 5. Det kan være pessimistisk– eller optimistisk forklaringsstil.

Pessimistisk– og optimistisk forklaringsstil handler om hvordan det enkle menneske ser på de forskellige opgaver. F. med et pessimistisk syn bebrejder man sig selv ift. arbejdes opgaver, at det er min skyld. Mange psykologer mener, at den pessimistiske forklaringsstil er med til at skabe depressioner, hvilket kan betyde at mennesket har svært ved at håndtere stressede situationer. Den pessimistiske forklaringsstil passer godt sammen med den kronisk stress. I forhold til den optimistisk forklaringsstil har man det syn, at det er andre som det går galt for og ikke mig, at det ikke påvirker mit eget liv 6. Den optimistiske forklaringsstil hænger sammen med akut stress.

Ifølge den amerikanske stressforsker Richard Lazarus opererer med to copingstrategieer, som bliver brugt til at håndtere stressede situationer. Det er problemfokuseret– og emotionsfokuseret coping.

I problemfokuseret coping er vores opmærksomhed centreret omkring, hvad vi kan gøre for at ændre den situation, vi står i, så vi kan lette eller måske helt eliminere den stress, vi oplever. Det der kan hjælpe, kan være planlægning og udskydelse af andre aktiviteter.

I emotionsfokuseret coping er vi ikke optaget af, hvordan vi kan ændre den situation, vi står i. Situationen kan ændres ved positiv revurdering af situationen, accept, fysisk udfoldelse og afslapning. Der er dog et problem ved de emotionsfokuserede copingstrategier, da den ikke ændre den stressende situation. På den anden side kan emotionsfokuseret coping, idet denne form for coping kan være med til at give evnen til at distancere sig fra de problemer man står overfor.

Flere undersøgelser viser, at anvendelsen af de forskellige copingstrategier afhænger ikke kun blot af situationen, men også af hvilke personlighedstræk de enkle personer besidder. Den emotionsfokuseret coping bruges mere af kvinderne end mænd, hvor problemfokuseret bruges lige meget af begge køn.

5 psykveje.systime/?id=p 6 psykveje.systime/?id=p

Du bedes diskutere årsager til, at stress er et stigende problem i vores samfund,

samt hvorvidt det er et individuelt problem eller et virksomheds- og/eller

samfundsproblem.

Der kan være mange årsager til, at stress er et stigende problem i vores samfund. Det kan have noget med individuelle person at gøre, arbejdspladsen og samfundet. Stress kan nemlig forekomme ved livsforandringer og daglige gener, men også stres på arbejdet. Men hvilke årsager kan det være? Jeg vil diskutere årsager til, at stress er et stigende problem i samfundet.

Nogle af grundene til stress er et stigende problem er arbejdet. Vi har friheden til at bestemme selv omkring vores arbejde, hvilket betyder at medarbejderne har et stort ansvar på sig allerede fra staten af. Det betyder også at vi derfor har et konstant pres, idet lederne giver os uklare rammere og vi gerne skulle kunne løse opgaverne. Vi er også begyndt at tage arbejdet med hjem til vores private liv, måske ikke fysisk men psykisk. Vi tænker hele tiden på, hvordan vi kan forbedre ens arbejdsopgave, er den god nok, og hvad kan jeg lave om i den for at den bliver bedre.

Robusthed er et ord, som er kommet lige så stille ind i kravene virksomheder stiller til nye medarbejder, men ikke mindst gamle. Du skal hele tiden være klar til ting ændre sig, at du skal kunne stå imod i hvilket som helst situation. Det offentlige og erhvervslivet vil bare have en, der ikke brokker sig. En der nikker ja til det hele, hvilket kan være et problem. Det siger ja til alle opgaver, hvilket kan i sidste ende være grund til at medarbejderne får stress.

Derudover lever vi i et samfund, hvor der hele tiden stilledes krav til den enkle person. Det er ikke kun på arbejdet, men også socialt. Vi lever i et samfund, hvor alt skal gå så hurtigt som muligt. Man skal hele tiden følge med i diverse nyheder, teknologien, diverse trends osv. Sociale medier er med til at du hele tiden skal leve op til det perfekte. Man går hele tiden rundt og tænker på hvordan andre synes om dig. Hvilket kan betyde, at nogen i sidste ende vil falde fra og måske ende med en depression

Vi mennesker er også gode til hele tiden at presse os selv, at hele tiden at kæmpe mod tiden for at nå det hele. Folk med gode og sikre jobs kan ikke sove om natten, fordi de er angst for, om de overhovedet kan beholde deres job. Ud over den chokerende vækst i depression og stress er det bemærkelsesværdigt, hvor mange der går rundt på randen af et burn-out. Folk lever hele tiden under et konstant pres.

Overordnet set er det en blanding af den enkle, virksomheds- og samfundsproblem, at stress er et stigende problem. Man kan ikke kun sige at grunden til problemet synes arbejdet fra de forskellige virksomheder, men også fra samfundet. Vi lever i et meget moderne samfund, hvor det handler om at følge med, i alt. Det kan være hvad der trender, hvilken slags medarbejder virksomhederne fortrækker og forskellige livsforandringer presser på. Overordnet kommer stress fra for skellige faktorer, og ikke kun den ene.

Var dette dokument nyttigt?

Stress og Coping - Afleveringen er lavet ud fra følgende spørgsmål; 1. Du bedes redegøre for begreberne

Emne: Psykologi

89 Dokumenter
Studerende delte 89 dokumenter i dette kursus
Uddannelsesgrad:

Gymnasie - C Niveau

Var dette dokument nyttigt?
Stress og Coping
Du bedes redegøre for begreberne stress, coping og forklaringsstile gennem
udvælgelse af relevant psykologisk teori.
Ordet stress er blevet fast inventar i dagligdagssproget, nærmest en fast vendings i bestemte
stationer. Vi alle har hørt sætningen Jeg er bare stresset, nærmest dagligt hører vi den. Der er
ingen tvivl om, at stress er et stort problem i det moderne liv. Vi har hele tiden en masse deadlines,
temposkift, forandringer og store krav, vi som menneske stiller os selv1.
Begrebet stress benytter vi gerne i dagligdagen og det er alt fra travlhed til meget svære psykiske
symptomer, hvor mennesket ikke rigtig fungere socialt og arbejdsmæssigt. Der findes ikke nogen
entydig definition, på, hvad stress er. Inden for stressforskningen taler man om tre overordnede
tilgange til stress2: Stress som et biologisk fænomen, stress som et psykologisk fænomen og stress
som et socialt fønomen.
Det er vigtigt at kunne kende forskel akut stress og kronisk stress god og dårlig stress. Akut
stress er den naturlige stress vi mennesker oplever i perioder, også kaldt den gode stress. Det er
den stress der gør, at vi er i stand til at yde en ekstraordinær indsats i en presset situation. Eller vi
kan kalde det for en aktivering af kroppen, den er klar til at handle. Den gode/kronisk stress er
med til, at vi kan komme op om morgenen, når at aflevere en opgave til et bestemt tidspunkt også
selv om man er bagud med den. Det vil sige, at man har evnerne til at se muligheder og finde
løsninger i presset situationer3.
Kronisk stress opstår når den akutte stress ikke ophører, og hvor kroppen derfor gennem længere
tid ikke har mulighed for med jævne mellemrum at vende tilbage til normaltilstanden. Det vil sige
at kronisk stress er følgevirkningerne af for meget stress gennem længere tid. Den kroniske stress
oplever man ofte når man bliver udsat for krav eller trusler fra omgivelserne der ikke er tilpasset
ens evner. Det vil sige, at kronisk stress også bliver kaldt dårligt stress. Der er forskellige symptomer
kronisk stress både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Den kroniske stress kan være med til
forøge risiko for at udvikle psykiske forstyrrelser som depression, angst og panikanfald4. Nogle af de
symptomer, som vises ved kronisk stress, er blandt andet: Hovedpine, træthed, ulyst, søvnløshed,
angst, mavesmerter osv.
Der findes en særlig form for stress, som bliver kaldt udbrændthed, som ofte rammer de personer,
som arbejder med mennesker. Det kan være personer som er ansat I servicesektoren,
omsorgssektoren eller undervisningssektoren som har tæt kontakt til brugerne (andre mennesker).
Der er særlige problemer med stress i omsorgs- eller undervisningssektoren opstår dér, hvor den
ansatte frugter for brugernes reaktioner. Her bliver der stillet uklare krav, stort arbejdspres,
krydspres fra henholdsvis ledelse og brugere.
1 https://psykveje.systime.dk/?id=p5559
2 https://psykveje.systime.dk/?id=p5559
3 https://lifeconsulting.dk/behandling-af-kronisk-stress
4 https://psykveje.systime.dk/?id=p5574&L=0