- Oplysninger
- Spørg Stuwie
Lykke Per
Økonomi (EO2822)
IBA Erhvervsakademi Kolding
Kommentarer
Forhåndsvisning af tekst
Klasse: 2 Dato: 14/01/ Fag: Dansk
Analyse af Lykke-Per
Tiden mellem 1870-1890 var både en visionær og modsætningsfyldt tid. Perioden blev betegnet som ”Det moderne gennembrud” af forfatteren og kritikeren Georg Brandes, en betegnelse der ikke uden grund overlevede sin egen tid. Tiden dækker ikke bare over en litterær retning, men over det nybrud som fandt sted i store dele af det kulturelle, sociale og politiske område i perioden. Det var i denne periode, at fagbevægelsen, andelsbevægelsen, kvindebevægelsen, de politiske partier og det gryende demokrati bed sig fast. Samtidig var det en tid, hvor kongen stadig havde stor magt, og hvor den konservative Estrup regerede med provisoriske love. Det var industrialderens tid, hvor mennesket prøvede at lære flyvningskunst, hvor masseproduktionen begyndte og København ekspanderede og blev til en storby. Og det var her finansmænd grundlagde virksomheder, der bød ind til det industrielle Danmark. Og her at tidens litteratur skulle sætte ”problemer under debat”, som Brandes agiterede for i en forelæsningsrække på Københavns Universitet. Og her hvor malerkunsten begyndte at skildre almindelige mennesker. Det var samtidig også den tid, hvor nye transportmuligheder åbnede dørene mod Europa, og Guldalderens idealiserende verdensbillede måtte vige pladsen for realismen mere virkelighedsnære opfattelse. Samtidig var det den tid, hvor gudskabt mening ikke længere var en given størrelse, men derimod kunne og blev en del diskuteret. For det enkelte menneske havde det afgørende betydning, for med relativiteten opstod nye krav til individets selvforståelse. En selvforståelse, som både karakteriseres af det fremmedgørende og frigørende.
En af de danske forfattere der satte et stort præg på det moderne gennembrud, var Henrik Pontoppidan. Henrik Pontoppidan er som
Klasse: 2 Dato: 14/01/ Fag: Dansk Herman Bang præstesøn, men ulig denne kommer han fra ret kummerlige forhold i den jyske provins. Faderen har et magert kald i Randers og et hav af børn at forsøge. Hjemmet er strengt og fattigt, og Pontoppidan mindes senere sin far som en tyrannisk, livsfjendsk og næsten blind patriark. Atmosfæren af mørk, synds betonet kristendom bliver et vigtigt tema for hans forfatterskab og et udgangspunkt hans bidende kritik af kristendommen. Pontoppidan er så at sige fra barnsben modtagelig for det moderne gennembruds tanker og allerede hans studievalg udtrykker en protest mod hjemmet og en orientering imod de moderne, naturvidenskabelige tanker. I 1873 tager han realeksamen og begynder dernæst som kun 16-årig at læse til ingeniør på den polytekniske læreanstalt i København. Det går udmærket, og han færdiggør studiets 1. del i 1877. Kort før den endelige eksamen afbryder han imidlertid studierne. Han vil være forfatter, og han bliver den, er mest konsekvent omsætter Brandes’ program til litteratur.
Lykke-Per er i dag Pontoppidans mest kendte og mest centrale værk, og er i dag og blevet filmatiseret. Bogen og filmen er en af tidens typiske udviklingsromaniske fortællinger. Medes helten i det romantiske dannelsesprogram gennemløb faserne Hjemme - Hjemløs - Hjem og endte med at kunne bekræfte sin kultur og sin baggrund, er helten i Pontoppidans roman sat i en helt anden situation. Han er genstand for en moderne splittelse, og han må finde sig et helt andet livsgrundlag end den tradition, han er vokset op med. Helten i bogen og filmen, Per Sidenius, vokser som Pontoppidan op i en præstefamilie med et mørkt og livsfornægtede menneskesyn. Men Per bryder sig vej ud i lyset, og allerede i barnetiden er han oprører. Som ung tager han til København, han vil være ingeniør, og han udkaster storslåede planer og projekter. Helt fra drengeårene har han haft en vision om et bedre liv for menneskene. Sluserne skal åbnes fra Jyllands små fjordbyer og ud til havet, ud til den store verden. Men det er ikke let
Klasse: 2 Dato: 14/01/ Fag: Dansk men han er den forfatter i der moderne gennembrud, der mest konsekvent og grundigt gennemlyser dets centrale temaer.
Lykke-Per Filmen kan vurderes til at være en god filmatisering af Henrik Pontoppidans udviklingsroman. I filmen, får man et rigtigt godt indblik, i Per Sidenius’ frustration, der skyldes hans kristelige arv, der har sat et stærkt præg i hans liv. Det ses i filmen, hvordan det moderne gennembrud satte spørgsmålstegn ved gud og kristendommen, men samtidig hvordan kristendommens styrke, påvirker Per Sidenius. Man kan derfor let perspektivere Henrik Pontoppidans liv ind i filmen, da Pontoppidan selv stærkt tvivlede på guds indflydelse, og i stedet valgte, at følge den naturlige videnskab, der havde stor indflydelse på moderne gennembrud. Efter at have set filmen kunne man godt forstille sig, at Henrik Pontoppidan måske aldrig gav helt slip på kristendommen. Nok havde han ikke den samme fortvivlelse, som Per Sidenius havde i filmen, men en smule havde Henrik Pontoppidan nok. Selvfølgelig mangler filmen nogle få vigtige detaljer, som fremgår i romanen, men det kan man ikke komme udenom, når man laver en film ud, af sådan et betydeligt værk, som Henrik Pontoppidan leverede i det moderne gennembrud. Stadigvæk rammer filmen rimelig plet, og man sidder ikke tilbage med en fortvivlende følelse, på noget tidspunkt under filmen. Kort sagt viser filmen et rigtigt godt billede af hvor forskelligt troende man var alt efter sin tro, miljø og arv, som jo også var det Henrik Pontoppidan, lagde vægt på, i hans fortælling om Lykke-Per.
Lykke Per
Kursus: Økonomi (EO2822)
Universitet: IBA Erhvervsakademi Kolding
