- Oplysninger
- Spørg Stuwie
Dansk analyse af Hvis der skulle komme et menneske forbi
dansk
Niels Brock Copenhagen Business College
Kommentarer
Forhåndsvisning af tekst
Dansk analyse
Hvis der skulle komme et menneske forbi
Roman af Thomas Korsgaard
Romanen ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” er skrevet af forfatteren Thomas Korsgaard og blev udgivet i 2017. Bogen er inspireret af forfatterens egen barndoms opvækst, som fortæller en sørgelig historie om en meget dysfunktionel familie. Romanuddraget handler om den 12-årige hovedperson Tue, der bor sammen med far, mor og sine to yngre søskende på gården Nørre Ørum i nærheden af Skive. Familiens økonomi ligger ikke i top, fordi det kun er faren der arbejder, da moren er gravid, og hun bruger dagene på at sove og spille på computeren. Tue og hans søskende lever under ringe bekostninger og samvær, da de ikke trives derhjemme, og har mangel på kærlighed, omsorg og nærvær fra forældrene. Denne fortælling tematiserer på flere måder omsorgssvigt, da forældrene svigter børnene ved at være fraværende og uansvarlige.
Romanen fortælles i en jeg-fortæller gennem Tues synvinkel. Det er indre synsvinkel med medsyn, da begivenhederne fortælles med det samme fra kun ét perspektiv, og man får også adgang til Tues indre tanker. Med dette sagt, er fortælleren naturligvis eksplicit, da jeg- fortælleren direkte er til stede i handlingsforløbet. Det bliver set fra et barns perspektiv, hvilket gøres tydligt på s. 50, l. 14-19. ””Er det sjovt?” spurgte jeg en dag. ”Sjovt? Det er da ikke, fordi det er sjovt, at jeg arbejder,” sagde hun. ”Hvorfor så?” ”Jamen, for at du kan få noget at spise” sagde hun, og jeg kunne pludselig mærke en dårlig følelse i maven.” Denne korte samtale mellem hovedpersonen og moren, viser lidt hvordan et barn tænker, hvilket er ret naivt, men det gør at jeg-fortælleren er troværdig, da historien bliver fortalt så ”ærligt”.
Familien bor i et fattigt miljø ud fra Tues beskrivelser. De bor i et snavset og uhygiejnisk hjem, når vi hører, at der er rotter i deres køkken. ”De spiste alt, hvad de kunne få fat i. Krummer af brød og kager, der lå i bunden af skufferne. Løg og kartofler fra skabet under vasken. Selv de små tabs til opvaskemaskinen og kalkfjerneren fik de gnavet sig igennem, uden at de tog skade. Det stank fælt fra rottereden bag panelerne.” (s. 13, l. 7-11) Der er flere eksempler i teksten, der beskriver familiens økonomiske situation og levestil f. på s. 51, l. 3-8, s. 52, l. 1-9 og s. 87, l. 13-27. Disse beskrivelser viser, at familien er meget ustabil, fordi deres hjem er så rodet, og at ingen tager ansvar for det. Der er heller ikke særlig god
Dansk analyse kommunikation mellem familiemedlemmerne, det ses i dette citat ”De snakkede ikke rigtig om det, far og hende” Citatet handler om, at moren skal have endnu et barn, og det har de svært ved at tale om. Det viser, at forældrene er dårlige til at vise omsorg for hinanden, og af den grund heller ikke viser det til deres børn. Senere i historien hører man at faren er irriteret over at moren aldrig lavede noget. ”Hun sov næsten hele tiden, og når hun ikke sov, sad hun og spillede på computeren” (s. 87, l. 5-6) Her bliver det tydeliggjort, at moren er uansvarlig og ligeglad med sin familie, da hun vælger at prioritere computerspil frem for at gøre rent i hjemmet. Der er også et dårligt indeklima, fordi moren ryger indenfor, hvilket er meget ubetænksomt af hende, da hun fremstår som et dårligt eksempel overfor hendes børn (s. 16, l. 1-3). Det psykiske miljø er lige så dårligt som det fysiske. Forældrene viser ikke den tryghed, som børnene har brug for. De er meget fraværende, hvilket vil sige at børnene er overladt til sig selv. Igen, møder vi denne omsorgsvigt fra forældrene, der beskriver en meget dysfunktionel familie, pga. mangel af penge, men også kærligheden der slet ikke eksisterer.
I romanuddraget har vi fokus på tre vigtige karakterer; Tue, mor og far. Vi følger vores 12- årige hovedperson Tue, vokse op i et hjem med dårlige levevilkår og sociale problemer. Allerede i begyndelsen af romanen spekulerer Tue over døden, og hvad der mon ville ske hvis far døde. ”Det var, som om døden sad i mig, selvom jeg ikke var ret gammel. Den var altid med mig på en måde... Jeg tænkte på, hvad der ville ske, hvis min far døde i morgen. Som om døden var det eneste, der kunne ændre på det hele...” (s. 7, l. 1-6) Det er nogle meget dybe og mørke tanker, som er hjerteskærende at høre fra et 12-årigt barn. Man kan fornemme, at Tue føler tomhed i familien, da han ikke trives derhjemme. Dette skyldes den manglende omsorg, som forældrene har gemt væk. Det miljø som Tue omgives af, er meget barskt og ikke egnet til hans alder, det kan ses i følgende citat ”Så sømmede min far panelerne på plads igen, og rotterne blev kastet over i en bunke af døde dyr... Jeg kunne finde på at stirre ind i de tomme pupiller hos en nylig død kalv, og jeg samlede en overgang på deres øremærker” (s. 14, l. 15-26) Denne scene er meget dyster, fordi den omhandler døden, men også fordi man bliver opslugt af den meget detaljerede beskrivelse, der gør den så levende. Ordet ”død” optræder flere gange i teksten, og i dette eksempel ovenfor er det i forbindelse med hovedpersonen. Det beskrives, at Tue kunne finde på at stirre ind i nogle tomme pupiller på en nyligt død kalv, hvilket kan tolkes, som at se ind i dødens øjne. Tue føler en enorm ensomhed og afstand fra forældrene, da der ikke er nogen til at passe på dem. Forældrerollen er gået tabt, børnene skal passe på sig selv, og forældrene er ligeglade. Det er en egoistisk adfærd af de voksne, da det kun distancerer dem længere væk fra deres børn.
Dansk analyse dem. Der er ingen tvivl om, at temaet drejer sig om omsorgssvigt. Det vises både mentalt, men også fysisk. Tue og hans søskende bor i et meget uhygiejnisk hjem, fordi ingen af forældrene tager ansvar for det. Det viser, at forældrene er uansvarlige, da de ikke kan finde ud af at passe deres hjem, hvilket så går ud over deres børn. Udover det er der mangel på kærlighed og omsorg, som er det børnene søger. Derfor passer temaet "omsorgssvigt" meget godt ind i historien, da børnene lever i en dysfunktionel familie med ukærlige forældre.
Denne roman kan perspektiveres til ”Kunsten at græde i kor”, som handler om en 11-årig dreng, der også vokser op i en utryg familie. Der er mange ligheder i begge historier, såsom døden, karaktererne og den fortrængte stemning i familierne. Hovedpersonerne ligner meget hinanden, da de begge ”ser op” til deres far. Her ses et eksempel fra Kunsten at græde i kor, ”Jeg står op og føler, jeg forstår alting, og at alting i verden er godt, så længe jeg har far til at forklare det for mig” (s. 10, l. 25-26) Og her er et eksempel fra dette romanuddrag, ”Min mor rystede på hovedet, men jeg troede på min far. Han kunne få det meste til at ske.” (s. 17, l. 9-10) Det ses, at begge hovedpersoner stoler på deres fædre, da det er faderen, der har magten i familierne, og det overskygger mødrene. Af den grund er mødrene også meget passive. Drengene tænker godt om deres fædre, men når temperamentet tager over, viser fædrene en helt anden side af sig selv. Begge historier fortælles meget mildt, når det ses fra et barneperspektiv, men i virkeligheden formulerer de begge nogle alvorlige emner, som giver os læsere et bedre indblik i, hvordan børn ser på tingene.
Dansk analyse af Hvis der skulle komme et menneske forbi
Kursus: dansk
Universitet: Niels Brock Copenhagen Business College
- Mere fra:danskNiels Brock Copenhagen Business College95 Dokumenter
