- Oplysninger
- Spørg Stuwie
Hyrdinden og skorstensfejeren
Dansk
VIA University College
Kommentarer
Forhåndsvisning af tekst
Hyrdinden og skorstensfejeren
Resume
Præsentation af H. Andersen - Hans Christian Andersen levede i perioden 1805-1875 - Han fik først et rigtigt gennembrud som forfatter i 1835. H: Andersen skrev ikke kun eventyr, men det var hans eventyr, som gjorde ham verdensberømt. - Han skrev omkring 200 eventyr, og de mest berømte eventyr stammer fra 1830’erne 1840’erne. Hvilket også er perioden hvor Hyrdinden og skorstensfejeren er skrevet. - H. Andersen er en forfatter som rygtes for at skrive historier om sig selv eller med en flig af ham selv indgående i hans karaktere.
Præsentation af romantikken og biedermeier kultur
Præsentation af romantikken og biedermeierkulturen -Eventyret er skrevet inden for Romantikken, som også stod i oplysningstiden, der er en hård tid for Danmark. Her lægger man vægt på positivt og godt og udelader det negative. -Man troede på kærlighed til det: o Naturlige og Oprindelige oTraditionerne Biedermeierkulturen er en ny retning inden for universalromantik, hvor man fokuserer på den hjemlige idyl. Alt godt og positivt om hjem og familie og samfundet og den sociale rang omkring dig.
Præsentation af Eventyret - Eventyret er et kunsteventyr. Det kan man se af flere årsager. o 1. Eventyret har været nedskrevet fra starten. o 2. Vi kender forfatterens navn i form af H. Andersen. o 3. Vi kender oprindelsesåret, 1845. - I modsætning til et folkeeventyr.
Tingseventyr Besjæling Ingen navne. Eventyret følger også flere af de episke love. Det vil jeg dog komme nærmere ind på undervejs.
Referat af ”Hyrdinden og skorstensfejeren” Eventyret handler jo primært om de to porcelænsfigurer, Hyrdinden og skorstensfejeren, som ønsker friheden til at elske og gifte hinanden. Men den tredje porcelænsfigur, den gamle kineser, og træmanden på skabet, Gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommandersergenten, ønsker det ikke ske, og ser derfor gerne hyrdinden gifte sig med Gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandersergenten. Hyrdinden vil derimod ikke gifte sig med ham og være den tolvte kone inde i det mørke skab. Hun beder derfor skorstensfejeren føre hende ud i den vide verden og væk fra det grumme ægteskab. Det er der de tager flugten. De rejser ud i den vide verden, og undervejs finder de et par steder, de kan slå sig ned, men intet er godt nok for hyrdinden, og hun beder derfor skorstensfejeren føre hende hjem og tilbage til starten. Dog er kineseren kommet slemt til skade under deres flugt, og kan derfor ikke godkende ægteskabet mellem hyrdinden og gedebukkebens- overogundergeneralkrigskommandersergenten. Derfor ender eventyret jo godt med at hyrdinden og skorstensfejeren får hinanden til sidst.
Fortæller - Eventyrets fortæller er en 3. persons fortæller, men også en alvidende fortæller. - (han, hun, hende) Fortælleren kender til tanker og følelser for alle eventyrets karaktere.
Sproget - Grundet det er et kunsteventyr, er der rum til et mere personligt sprog og brud på eventyrreglerne. F. benytter H. Andersen sin sjældent den traditionelle start og slutning. - - F. starter Hyrdinden og skorstensfejeren med et spørgsmål; ¶Har du nogensinde set et rigtig gammelt træskab? ¶ (Der er en uddybende forklaring på skabet i udseende.) - Han slutter heller ikke helt traditionelt, men jeg mener, at han alligevel får sagt noget af samme betydning; ¶og de holdt af hinanden til de gik i stykker. ¶ Jeg vil mene at ’til de gik i stykker’ er H. Andersens måde at sige ’til deres dages ende.’ - H. Andersen henvender sig direkte til sin læser; ¶Har du?... nogensinde set. ¶ Derudover er det skrevet som om man allerede kender til lidt af eventyrets univers i forvejen, da han blandt andet skriver, at skabet er arvet af oldemoder. Han skriver aldrig en oldemoder, og derfor virker det også lidt som om vi allerede ved hvilken oldemoder der er nævnt.
Miljø og tid - Jeg tænker at eventyret foregår i den typiske 1800-talsstue. En stue der højst sandsynligt tilhøre middel- eller overklassen i samfundet. Stuen og eventyret falder lige ind i Biedermeierkulturen som passer til eventyrets udgivelsesår. Beskrivelsen af stuen er harmonisk og idyllisk, her er der trygt. Kan bl. ses på hyrdinden som gerne vil vende hjem. - Jeg ved ikke præcist hvor lang tid eventyret strækker sig over, men mit bud er dog at det nok strækker sig over et døgns tid. Det gør jeg bl. fordi der undervejs ses tegn på det bliver nat og så dag igen. Personer - Gedebukkebens-overogundergeneralkrigs kommandersergenten: o 1. person vi møder o Beskrevet som en udsnittet del, på midten af det gamle skab som står i stuen. Om ham står der præcist: han havde gedebukkeben, små horn i panden og et langt skæg. o Han har fået tildelt sit navn af børnene i stuen. Hvilket jo nok kan forstås på flere måder. Man kan jo bare se på min begrundelse af valg af oplæg. - Men der udover er det et navn med en masse fine titler som også kan omhandle hans rigdom. o Rigdom som også bliver nævnt i samtykke med at Kineseren siger at han nok er mahogni træ, har sølvtøj i skabet og ekstra rigdomme i gemmerne. o Til sidst kan forklaringen af en halv mand, halvt menneske og de elleve porcelænskoner der siges han allerede har i skabet kun pege i retning af en Satyr. -
Satyren er et græsk fabelvæsen, eller da dette væsen er det en af sagnfolkene. Den består ofte af en mand med dyrelignende træk som Gedebukkebens-..., satyren har dæmoniske egenskaber f. seksuel lyst. Dermed konerne i skabet. - Overordnet kan det siges, at Gedebukkebens- overogundergeneralkrigskommandersergenten er velhavende, har magt og er samtidig den onde i eventyret. Han tilgodeser ikke hyrdinden og skorstensfejerens ønsker, idet at han vil giftes med hyrdinden. - Hyrdinden: o 2. person vi møder. o Den første beskrivelse vi får af hende fortæller om en yndig lille hyrdinde af porcelæn. Hun havde forgyldte sko, en kjole hæftet nydeligt op med en
Personlig vurdering - Jeg synes at Hyrdinden og skorstensfejeren er et godt eventyr. For det første er et eventyr altid noget at leve sig ind i. Men jeg synes altså at mange af eventyrets pointer er gode, jeg kan godt lide at hyrdinden og prinsen kæmper for hvad de vil. Selv når de ikke selv holder høj social status. - Da eventyret blev skrevet, var det en tid lige efter arrangerede ægteskaber og det er måske også en understregelse af det. Men jeg tænker også at det i forhold til i dag er meget godt at minde om man skal kæmpe ligegyldigt position i livet. - Men når det er sagt, synes jeg der er lidt for meget Bierdermeier og mænd før kvinder over det.
Hyrdinden og skorstensfejeren
Kursus: Dansk
Universitet: VIA University College
- Mere fra:DanskVIA University College111 Dokumenter
