- Oplysninger
- Spørg Stuwie
Srp eksempel 2010 historie og samfundsfag
SRP Studieretningsfag
Gymnasie - A Niveau
Gymnasium - Danmark
Anbefalet til dig
Kommentarer
Forhåndsvisning af tekst
SRP eksempel 2010- historie og samfundsfag
Det egyptiske ”demokrati”
Abstract
This project investigates the development of the Egyptian democracy since the decolonization. By looking at various books, articles, radio and also a special subject the project drew conclusions of what has happened and what is happening in the development of the democracy. The results were ambiguous as there are both progressive and regressive developments in the democracy process in Egypt. Actually the Egyptian government and the Egyptian citizens have increased the process of establishing the democracy by doing several actions of improving it. But the latest parliament election was a disaster as there were election fraud and harassment of citizens and political groups. The role of the Islamist Egyptian party Muslim Brotherhood is also discussed in the project, as it has been a factor since the decolonization and still is today. The party is illegal, but it exists and has inspired other Islamist groups which are also violent. There are struggles that must be solved before Egypt can establish a real democracy as both political issues and economical issues are baffling and hard to solve at this moment. The government is at the moment pro western and if it remains to be that, USA and the West have probably no interest in putting pressure on Egypt’s government in establishing a real democracy.
Indledning
I denne opgave vil jeg undersøge den demokratiske udvikling i Egypten siden afkoloniseringen. Jeg vil derfor starte med at give et overblik over de måder, landet er blevet styret på siden afkoloniseringen. Sidenhen vil jeg undersøge hvordan demokratiet har udviklet sig, idet jeg under inddragelse af demokratiteori kigger på forskellige episoder og tiltag, som fx de egyptiske valg. I Egypten har Det Muslimske Broderskab spillet en rolle i samfundet gennem mange år, og jeg vil derfor i min opgave komme ind på, hvad de står for, og hvordan de har givet deres holdninger til kende. Desuden vil jeg diskutere, hvorvidt deres tilstedeværelse og deres handlinger har haft indflydelse på demokratiet. Til sidst vil jeg vurdere, hvordan perspektiverne for et reelt demokrati i Egypten ser ud.
Egypten fra afkoloniseringen til i dag
Formelt blev Egypten afkoloniseret af England i år 1922, da de nationalistiske grupper, som var begyndt at vokse siden 1800-tallet, blev stærke. Englænderne forlangte dog stadig en vis kontrol med Egyptens udenrigspolitik, og de beholdt også soldater i landet. 1 Man kan efter afkoloniseringen dele styreformen af Egypten op i fire hovedperioder. Disse er opdelt i perioderne 1922-1952, en periode med krige og forandringer, 1952- med Gamal Abdel Nasser som præsident, 1970-1981 med Anwar Sadat som præsident, 1981-i dag med Hosni Mubarak som præsident. Perioderne har en lang række fælles træk, men der er også mange forskelle, som jeg vil redegøre for i kommende afsnit. Som følge af afkoloniseringen blev der i 1923 lavet en forfatning, der betød, at der blev indført konstitutionelt monarki og en slags parlamentarisme med et tokammersystem. Sultan Fuad blev konge og Saad Zaghlul fra Wafd-partiet blev valgt som premierminister ved første valg. 2 Wafd-partiet var det primære regeringsparti helt frem til 1952, men kongen havde stadig magtbeføjelser, som måtte respekteres. Wafd-partiet var et
1 Mellemøsten – Fornyelse og kontinuitet side 78 2 Mellemøsten – Fornyelse og kontinuitet side 79
nationalliberalt parti, som blev dannet efter Første Verdenskrig. Partiet arbejdede fint sammen med kong Fuad frem til 1936, hvor han døde. 3 I 1936 blev Fuads søn, Farouk konge, og landet blev stadig styret med stor indflydelse fra Storbritannien, der havde soldater i landet. Det var et korrupt og dårligt regime, som mange var utilfredse med. I lyset af utilfredsheden opstod flere bevægelser. 4 I 1928 blev den islamistiske bevægelse, Det Muslimske Broderskab, dannet af den egyptiske skolelærer Hassan El-Banna. Målet var, at islam både skulle være religion og stat i landet. Altså at lovene skulle bygges op omkring de muslimske bøgers skrifter. 5 Efter nederlaget til Israel i 1948 begyndte en gruppe nationalister i militæret at samle sig under navnet ”De Frie Officerer”. Den 23. juni 1952 begik De Frie Officerer, ledet af oberstløjtnant Gamal Abdul Nasser, et militærkup, hvor de arresterede 12 af generalerne og sendte Kong Farouk i eksil. 6 De Frie Officerer allierede sig med den respekterede general Mohammed Naguib, og de lavede et såkaldt ”revolutionsråd”. 7 De Revolutionære, som var en militærregering, opløste alle politiske partier og undertrykte oppositionen. Derudover indledte de forhandlinger for at få den britiske hær væk fra kanalområdet. Dette lykkedes dog først efter Suez-krisen i 1956, hvor Egypten nationaliserede Suez-kanalen. Den ”nye” egyptiske politik provokerede Israel, Frankrig og Storbritannien, som blev enige om en fælles militær-aktion. Krisen blev dog hurtigt afsluttet, da USA, USSR og FN, i fællesskab, tvang dem ud, og indsatte fredsbevarende styrker i området i stedet. 8 Nasser så nationaliseringen af kanalen, som en stor sejr for Egypten og den arabiske nationalisme og også som en sejr over imperialisterne og imperialismen. I en tale i Alexandria 26. juli 1956 siger han bl.: ”England forlod Egypten og troede – nej, det var helt overbevist om, at der ikke var plads til englænderne der. Dette skete, fordi det egyptiske folk var vågnet op. Dette var den sande årsag, ikke talerne og forhandlingerne.” 9 Han var altså overbevist om, at Egypten var blevet et stærkere land, og han førte en offensiv udenrigspolitik. 3 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 44 4 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 44 5 Det Muslimske Broderskabs rolle vil blive belyst i diskussionen. 6 Mellemøsten – fornyelse og kontinuitet side 80 7 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 45 8 denstoredanske/Rejser,_geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C3%B8sten_efter_1947/ Suezkrisen 9 Mellemøsten (Systime) side 119
Han oprettede paraplyorganisationen General Federarion of Egyptain Trade Unions (GFETU), som skulle kontrollere de egyptiske fagforeninger for regeringen. Desuden tog han kontrol over alle islamiske, private såvel som offentlige organisationer. 17 Som følge af et hjerteslag døde Nasser i 1970, hvor han blev fulgt til graven af ca. fem millioner egyptere. Det var en slags folkets nationalhelt, der var død. Han havde skaffet muligheder og jobs for utrolig mange familier, som før hans tid var undertrykt af overklassen. Økonomisk havde mange altså fået det bedre pga. reformerne. Så til trods for den kontrollerende og meget udemokratiske måde at styre landet på, så havde Nasser og hans regime altså stor popularitet i den brede befolkning, middelklassen. Så selvom nederlaget i 1967 havde skadet hans image, og Sinai var blevet besat, var han populær. 18 Nassers død medførte naturligvis en udskiftning på præsidentposten, hvor vicepræsidenten Anwar Sadat nu tog over. Sadat var også en af grundlæggerne af De Frie Officerer. 19 Sadat havde kort efter sin indsættelse en magtkamp med politiske modstandere, hvor han fik befæstet sin egen magt, da han fejede disse af vejen. I de første år prøvede han at videreføre Nassers politik. 20 I 1973 gik Egypten igen i krig imod Israel. 21 Efter krigen ændredes kursen i både indenrigs- og udenrigspolitikken. Den betød, at Egypten nærmede sig USA både på det økonomiske og politiske plan. Økonomisk blev landet liberaliseret, idet man åbnede for udenlandske, private investeringer. Desuden blev der åbnet mere op for politiske partier, herunder også islamistiske partier, som var meget undertrykt under Nasser. 22 USA begyndte også at støtte Egypten økonomisk. Sadats liberaliseringer betød, at de rigeste familier fik deres ejendomme tilbage, og at mange blev rigere, men også, at underklassen blev fattigere. Men pga. tilbageerobringen af hele kanalområdet under Oktoberkrigen kom han ikke i et større politisk stormvejr. 23
17 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 47 18 Mellemøsten – fornyelse og kontinuitet side 81 19 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 47 20 Mellemøsten – fornyelse og kontinuitet side 81 21 Jeg referer til den såkaldte Yom-Kippur krigen eller Oktoberkrigen 22 Mellemøsten – fornyelse og kontinuitet side 81 23 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 49
Det gjorde han til gengæld efter Camp-David aftalerne i 1978, hvor han besluttede at slutte fred med Israel. Hele den arabiske verden isolerede Egypten diplomatisk, og mange egyptere var oprørte. 24 Det var et medlem fra den islamistiske gruppe Al-Jihad, der udførte det attentat, der slog Sadat ihjel i 1981. 25 Sadat blev afløst af Hosni Mubarak, som genindførte den undtagelsestilstand, der havde været i landet fra 1967-1980. Der har uafbrudt været undtagelsestilstand i Egypten siden, og den er der stadig i dag. 26 Mubarak fortsatte den provestlige politik, selvom man naturligvis stadig ikke kunne afskaffe statsstøtten til basisvarer, som Nasser sørgede for i hans tid. Dette ville skabe for stor utilfredshed hos den fattige del af befolkningen, som kan få fx brød, utrolig billigt, pga. statsstøtten. 27 En af de første udmeldinger fra Mubarak var, at han ville overholde Camp-David aftalerne og freden med Israel, og han har brugt meget af sin tid på at oprette et godt forhold til den øvrige arabiske verden. Han er ikke forhadt blandt dem, som hans forgænger Sadat, var, men det har til tider været problematisk og et politisk problem, at støtte USA uforbeholdent, når de fx gik i krig med Afghanistan og Irak, eller kategorisk har støttet Israel, da det har gjort USA upopulære i Mellemøsten generelt. I den Første Golfkrig i 1990 kæmpede Egypten militært på Kuwaits, Saudi-Arabiens, USA’s og Vestens side. Denne bedrift blev belønnet med en eftergivelse af 7 milliarder US Dollars af deres gæld til hvert af disse lande. Egypten endte med at få halveret deres udlandsgæld. 28 Mubarak fortsatte forsigtigt med at liberalisere politisk, og nye partier dukkede op. Fx kom der en ny udgave af det gamle Wafd-parti. Ved parlamentsvalgene vandt Mubaraks parti, National Democratic Party (NDP), dog jordskredssejre både i 1984 og 1987. Interessant var det imidlertid, at Det Muslimske Broderskab fik pladser i parlamentet, selvom det skete i alliance med moderate socialister, og selvom de ikke havde nogen reel indflydelse. 29
24 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 47 25 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 49 26 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 49 27 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 50 28 Mellemøsten – fornyelse og kontinuitet side 82 29 Mellemøsten – fornyelse og kontinuitet side 82
blevet eftergivet, fx er der stadig støtte til basisvarer og der er stadig en masse jobs i den offentlige sektor. 36
Den demokratiske udvikling i Egypten
Demokrati har altid været til debat, og der har været mange syn på, hvordan det ideale demokrati skal se ud. To af de centrale teoretikere indenfor demokrati i nyere tid er Hal Koch 37 og Alf Ross 38 , der skrev efter 2. verdenskrig. Hal Koch argumenterer for et deltagelsesdemokrati, som det mest ideelle. Et demokrati hvor borgerne aktivt skal deltage, og være med i beslutningerne. Borgerne skal opdrages til demokrati, og det er i følge Hal Koch ikke bare en styreform, men en livsstil. Man skal lytte til alle, selv hvis det er 1 mod 9 i et udvalg på 10, skal man lytte til den uenige, og eventuelt lave et kompromis. Altså skal man komme frem til resultater gennem dialog frem for gennem afstemninger og evt. magtudøvelse. 39 Formålet er i sidste ende at fremme borgernes medejerskab til beslutningerne, idet man således vil sikre at styret og magtudøvelsen bliver anset for legitim. I forlængelse af denne opfattelse kan man nævne Jürgen Habermas, som jeg vil komme ind på senere. Alf Ross var af en anden opfattelse. Han var fortaler for konkurrencedemokratiet, hvor man udvælger repræsentanter for folket til at styre landet. Han så demokrati som en styreform, hvor man igennem de borgerlige frihedsrettigheder som ytringsfrihed, talefrihed og forsamlingsfrihed sikrede mindretallet deres rettigheder. Man behøvede ikke at begrunde et flertal ligegyldigt hvor lille det var, og magtudøvelse var legitim, og somme tider nødvendig. 40 Formålet er at sikre, at de beslutninger der tages, bliver foretaget af personer med stor viden om samfundsmæssige spørgsmål (eliter) frem for af den almindelige borger, idet man mener at dette bedre vil fremme en effektiv beslutningstagen og samfundsudvikling. Modellen nedenunder beskriver disse to demokratiopfattelser meget godt. Den viser, at et meget effektivt demokrati vil underminere borgernes grad af politisk deltagelse og dermed 36 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 55 37 Hal Koch var dansk teolog og kirkehistoriker. Han levede fra 1904-1963. 38 Alf Ross var dansk jurist og retsfilosof. Han levede fra 1899- 39 Den politiske dansker side 13 40 Den politiske dansker side 14
nærme sig diktatur. Den viser omvendt, at hvis den politiske deltagelse er meget høj, vil samfundet blive ineffektivt og anarkisk, da for mange deltagere vil skabe lange umulige beslutningsprocesser, hvis alle skal høres. Egypten skal, som jeg vil argumentere for i det følgende, placeres højere oppe på kurven end konkurrencedemokratiet, idet styret helt sikkert er tættere på dette, end på deltagelsesdemokratiet.
Modellen er gengivet ud fra en model i bogen ”Den politiske dansker”
Når man nærmere skal vurdere, hvordan det står til med det egyptiske demokrati, kan det være nyttigt at tage udgangspunkt i nogle konkrete demokratikriterier, som er almindeligt anerkendte i repræsentative demokratier i dag. Man kan således undersøge, i hvilken grad den norsk-amerikanske professor Robert Dahls 41 fem utopiske demokratipunkter bliver implementeret i Egypten. Punkterne lyder således:
- Effective participation - Citizens must have adequate and equal opportunities to form their preference and place questions on the public agenda and express reasons for one outcome over the other.
41 Norsk-amerikansk politolog. Født 1915.
1969, Sadat ved at underordne retssystemet under præsidenten igennem love om præsidentielle dekreter og Mubarak, der har overført politiske sager til militære domstole. 47 Når man skal kigge på den demokratiske udvikling i landet, er valgene i 2005 og 2010 vigtige. I 2005 fik Det Muslimske Broderskab nemlig hele 88 ud af dengang 454 mandater i parlamentet som løsgængere. Det svarer til ca. 20 % af stemmerne. Og selvom NDP alligevel havde majoritet i parlamentet og kunne gøre hvad der passede dem, var der en konstant modstand og uro fra en opposition. 48 Altså havde man for første gang i Mubaraks periode et seriøst modspil i parlamentet. I 2010 er parlamentsvalget kun lige overstået, og der skal formentlig vælges ny præsident næste år, da Mubarak er 82 år og hans helbred svagt. Det seneste valg må med demokratiske briller betegnes som intet mindre end skandaløst. Der var tale om klar valgsvindel, boykot, vold og endda også politisk motiverede drab på egyptiske borgere og dermed klare overtrædelser af Dahls fordringer om fri og lige deltagelse og folkelig mulighed for at sætte dagsordenen (særlig overtrædelse af punkt 1, 2, 4 og 5): NDP har fået 97 % af pladserne i parlamentet efter første valgrunde, og Det Muslimske Broderskab har ikke fået én eneste af sine 130 kandidater valgt ind. De resterende pladser er gået til småpartier og løsgængere fra andre partier. 49 Wafd-partiet fik to mandater valgt ind, men dem har de annulleret, da de ikke ville acceptere valgsvindelen. Også Det Muslimske Broderskab har efter første runde boykottet valget. 50 Og det er ikke kun de to partier, der har boykottet valget. Blot 14 stemmer ud af de 508 er endt med at tilfalde andre partier end NDP, hvilket har fået den tidligere chefinspektør for FN’s atomagentur og nobelprismodtager, Mohamed El Baradei, til at melde ud, at han ikke ville stille op til præsidentvalget næste år, som han ellers havde haft planer om. 51 Han kalder det et tilbageskridt på mindst 15 år for Egypten, og han opfordrer den egyptiske elite til at handle og gribe denne historiske mulighed til at modsætte sig og ændre på status quo. 52
47 Egypten – autokrati, demokrati eller teokrati side 57 48 Demokrati fremmer radikaliseringen 49 Status efter det egyptiske valg 50 Fusk over fusk 51 guardian.co/world/2010/dec/08/elbaradei-egyptians-boycott-presidential-election 52 guardian.co/world/2010/dec/08/elbaradei-egyptians-boycott-presidential-election
”You are not investing in your future. You are investing in the end of what you have, in destroying Egypt and in destroying future generations." lyder den kontante udmelding fra El Baradei, der altså håber på en reaktion efter skandalevalget. 53 Der er tydelige beviser på valgsvindel, og folk, der ikke ville stemme på NDP er blevet holdt væk fra valgurnerne. Der er foregået åbenlys bestikkelse, hvor folk har fået stukket sedler i hånden med teksten ”Bliv belønnet. Stem på NDP.” 54 Intet parti i verden har kunnet sidde så længe og så overvældende sikkert, og stadig kunnet kalde sig demokratisk. 55 Mindst seks er blevet dræbt under optøjer, en af disse, en mand der hang en plakat op af sin far, der var uafhængig kandidat i hovedstaden Cairo. Over 1000 har også indberettet om vold eller andre forbrydelser til Egyptian Democratic Academy’s hjemmeside. 56 Eksperter regner med, at det ekstraordinært uhørte valg skyldes, at NDP vil skaffe så meget magt som muligt inden præsidentvalget næste år, hvor Mubarak formentlig går af. Mange gætter på, at det bliver en af hans sønner, Gamal Mubarak, der tager over. 57 Inden valget spurgte USA om lov til at sende observatører til at overvåge valget, men det blev kategorisk afvist af Mubarak, der betragtede det som en krænkelse af Egyptens suverænitet. 58 Forskellen på valgene er markant. I 2005 lagde Bush pres på Egypten, og der kom altså dengang 88 medlemmer fra Det Muslimske Broderskab i parlamentet. I år har Obama slet ikke lagt pres på Egypten, og det har nok været en medvirkende faktor til, at valget er blevet afviklet så skandaløst. 59 En ny ting ved valget i år 2010 er dog, at NDP har sidestillet deres kandidater, hvilket har ført dem ud i en åben valgkamp i mellem partimedlemmerne, da der er stillet flere kandidater op, end der er pladser til i parlamentet. I de seneste 10 års tid har der været en intern magtkamp i partiet. På den ene fløj i partiet har vi en moderne fløj, der vil liberalisere og privatisere. Denne fløj har premierminister Ahmed Nasif og præsidentens søn, Gamal Mubarak, i spidsen. På den anden fløj har vi den gamle garde, der er mere inspireret af Nassers arabiske socialisme. 60 I en vis forstand ser det således ud til, at man 53 guardian.co/world/2010/dec/08/elbaradei-egyptians-boycott-presidential-election 54 Eksperter: Egyptisk valg er en skandale 55 Fusk over fusk 56 Eksperter: Egyptisk valg er en skandale 57 Eksperter: Egyptisk valg er en skandale 58 Demokrati fremmer radikaliseringen 59 Demokrati fremmer radikaliseringen 60 Status efter det egyptiske valg
Undtagelsestilstanden gør, at præsidenten underminerer parlamentet, og at politiet har lov til at anholde folk uden tiltale. 65 Den pressefrihed, der er i Egypten, var sådan set reel nok op til valget 2010 (dog med den tilføjelse, at det er forbudt at fornærme præsidenten), hvor der kom indskærpelser overfor journalisterne, fx ved at holde dem væk fra valgstederne. 66 Dermed indskrænkes borgernes muligheder for at sætte dagsordenen (Dahl: punkt 4) ligesom det forhindrer, at borgerne bliver tilstrækkelig oplyst om det grundlag, de skal træffe deres valg på (Dahl: punkt 3)
Diskussion af det Muslimske Broderskabs rolle i det
egyptiske demokrati
Når man skal diskutere det muslimske Broderskabs rolle i Egypten, må man fokusere på de mål og midler bevægelsen har og vurdere bevægelsens gennemslagskraft: Da skolelæreren Hassan El Banna i 1928 dannede Det Muslimske Broderskab, var det med et oprør imod sekulariseringen og vestliggørelsen, som han anså for at være trussel imod Islam. I programerklæringen kom det til udtryk: ”Brødre, ... husk altid på, at I har to grundlæggende mål: at det islamiske fædreland skal befries fra al udenlandsk dominans; for dette er ethvert menneskeligt væsens naturlige ret, hvad kun den uretfærdige undertrykker og den erobrende udnytter benægter; at en fra islamisk stat skal opstå i dette frie fædreland, der er organiseret efter Islams forskrifter, som virkeliggør dens regler for samfundslivet, forkynder dens sunde principper og spreder dens vise mission til hele menneskeheden. For så længe denne stat ikke bliver oprettet, begår samtlige muslimer synd og er ansvarlige for Gud, den Ophøjede, den Store, for deres mislykkede forsøg på at oprette den og deres forsømmelighed, når det drejer sig om at arbejde for den... Vi ønsker at virkeliggøre disse to mål i Nil-dalen og på arabernes domæne og i hvert land, som Gud har velsignet med den islamiske tro: én religion, én nationalitet og én trosbekendelse, som forener alle muslimer!” 67
65 Mellemøsten og menneskerettigheder – en vejviser side 38 66 ’Egypten er ikke klar til demokrati’ 67 Mellemøsten (Systime) side 103
El Banna kom fra et konservativt hjem, og blev uddannet som skolelærer i Cairo. Han var altså ikke fra den øverste klasse af islamtolkere, der befandt sig på Cairos universitet, Al Azhar, de, som på arabisk kaldes ”ulamaer” 68. Han var bare en skolelærer, der var utilfreds og bekymret over et nyt tiltag, der skulle skære i islamundervisningen i de egyptiske skoler. 69 Det Muslimske Broderskab voksede hurtigt, og de fik både medlemmer og sympatisører fra samtlige samfundslag. 70 De prøvede på forskellige måder at få større indflydelse i samfundet. Først lavede Broderskabet aftenundervisning og samlede penge ind til at bygge moskéer. 1933 flyttede El Banna hovedkvarteret til Cairo, og i 1940 udgav Broderskabet sit eget dagblad. 71 I 1946 var medlemstallet oppe på en halv million, og hvis man også tæller sympatisører med, var tallet formentlig mere end dobbelt så stort. 72 Det Muslimske Broderskabs ideologi har aldrig været fastlagt, men man kan ud fra programerklæringen og visse udtalelser godt komme på sporet af en: Broderskabets to slagord var: ”Islam er et fuldkomment system” og ”Islam er både religion og stat”. 73 Man var sjældent konkret når man omtalte islam, som et fuldkomment system, men det var i hvert fald bygget på Koranen og Sunna 74 , og systemet skulle være gyldigt til enhver tid, og sørge for social retfærdighed og stabilitet. 75 Hassan El Banna var for en nytolkning af Koranen og Sunna, da han tilkendegav, at nogen af tingene var fejltolket, og andre ting var nødvendige at nytolke i et moderne samfund. De islamiske love skulle også først gælde, når samfundet var, som det ideale, islamiske samfund. Altså skulle en tyv ikke have hugget hånden af for at stjæle, hvis der ikke var sørget for mad og drikke til ham fra samfundets side. 76 Slagordet ”islam er både religion og stat” blev anvendt som et oprør imod den sekularisering, der udviklede sig i landet under Fuad, Zaghlul og de udenlandske kræfter, der stadig prægede Egypten i den tid. Tanken om at islam var smukt og fuldkomment skulle føres ud i systemet, altså skulle politik og religion ikke adskilles. Samfundsindretningen skulle baseres på islam, og religion var ikke bare et privat
68 Ulama betyder ”de vidende” – det er betegnelsen for de islamiske lærde 69 Moderne Islam side 72 70 Moderne Islam side 73 71 Moderne Islam side 74 72 Moderne Islam side 73 73 Moderne Islam side 76 74 Sunna er en nedskrevet samling af leveregler, der er overleveret fra Muhammed. 75 Moderne Islam side 76 76 Moderne Islam side 76
Et af de mest indflydelsesrige medlemmer af Det Muslimske Broderskab var Sayyid Qutb. Han har været inspirationskilde for mange militante islamistiske grupper, både mindre grupper lokalt i Egypten, men også store kendte grupper, som fx Hamas og Al- Qaeda. 84 Qutb voksede op i Egypten, men flyttede til USA og studerede i 1948-1950. Hans ophold i USA havde en stor indflydelse på hans tankegang, som han senere nedskrev i bøger. I 1954 blev Det Muslimske Broderskab forbudt, da de fik skylden for et angreb på regeringen. Sayyid Qutb blev sammen med andre sat i fængsel, hvor han i de næste 10 år tilbragte sin tid. Her skrev han bøgerne ”I Koranens skygge” og ”Milepæle”. 85 I Milepæle argumenterede Qutb for, at alt ikke-islamisk var ondt og korrupt. Desuden blev hans meget anti-sekulære og anti-vestlige holdninger, som var blevet forstærket under hans ophold i USA, også luftet i bogen. 86 Begreberne ”jahiliyya” og ”jihad” er meget centrale i Qubts terminologi. Jahiliyya betyder ”hedensk uvidenhed” og er normalt henvisende til den før-islamiske periode på den arabiske halvø. Qutb har dog givet ordet en ny betydning og brugte det om alle andre samfundstyper end de ”sande muslimske”. 87 Altså uislamiske samfund eller manglende Sharia-lovgivning, som Qutb mente, var en uundværlig del af islam. 88 Jihad er et ord, som dækker over flere begreber. Det kan både betyde ”indre bestræbelse” eller hellig krig. 89 Qutb skriver i sin Milepæle: ”Islam er den levevis, Gud har foreskrevet for menneskeheden, en levevis som bygger på, at Gud er den eneste gud, manifesteret i Hans herredømme og i et praktisk system som omfatter alle detaljer. Jihad er en kamp for at etablere denne levevis og oprette systemet.” 90 Han videreførte altså de slagord, som Broderskabet hele tiden havde haft om, at ”Islam er et fuldkomment system” og ”Islam er både religion og stat”. Han gør det også adskillige gange klart, at ”islam ikke er en tro, som bare stiller sig tilfreds med at sprede sit budskab gennem forkyndelse”. 91 Det er altså ifølge Qutb en pligt, som en god muslim, at kæmpe en aktiv kamp for ”det sande muslimske samfund”. 84 religion/artikel/298033:Islam-forward--Hvem-var-Sayyid-Qutb?all= 85 religion/artikel/298033:Islam-forward--Hvem-var-Sayyid-Qutb?all= 86 religion/artikel/298033:Islam-forward--Hvem-var-Sayyid-Qutb?all= 87 politiken/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE102346/en-draebende-bog/ 88 politiken/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE102346/en-draebende-bog/ 89 politiken/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE102346/en-draebende-bog/ 90 politiken/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE102346/en-draebende-bog/ 91 politiken/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE102346/en-draebende-bog/
Qutb inspirerede unge militante islamister, som anså ham for at være islams store martyr i nyere tid. De skulle sætte sig imod det egyptiske styre, som de mente var uislamisk, materialistisk og korrupt, altså jahiliyya. 92 Sayyid Qutb blev allerede otte måneder efter hans frigivelse dømt til døden efter en beskyldning om at planlægge et kup imod staten. 93 Under Sadat fik Det Muslimske Broderskab en væsentligere rolle. Der blev åbnet for det liberale demokrati, og de fik igen lov til at samle sig. Efter Camp David-aftalerne fik de mere støtte, og det var da også en udløbergruppe fra Broderskabet, der stod bag attentatet, der slog Sadat ihjel. Med Mubaraks forsættelse af den provestlige kurs og undtagelsestilstanden, har Broderskabets rolle dog været mere symbolsk, end den har været reel. De har stadig mange sympatisører og tilhængere i befolkningen, men det, at de kan blive udelukket fuldstændigt fra valget uden umiddelbare følger, viser, at deres rolle ikke har den store betydning for tiden. Indimellem ser vi terrorangreb begået af militante islamister, men det har ikke virket positivt indtil videre. Luxor-massakren vendte folket imod dem, og siden har der ikke været mange store angreb. Det symbolske aspekt er dog ikke uden betydning. Det Muslimske Broderskab opfattes normalt som de første islamiske fundamentalister, og de har spillet en utrolig afgørende rolle i den muslimske verden. 94 De har været inspirationskilde for mange islamister, og der er mange grupper, der er dannet på deres fundament. Partiet er i dag ulovligt, som alle religiøse partier i Egypten er blevet, men kandidaterne får lov til at stille op som løsgængere. I det nyligt overståede valg kom de som sagt ikke i parlamentet, men de har været der, som den største opposition til NDP i lang tid. Sloganet ”islam er løsningen” klinger også godt i de egypteres ører, der ønsker, at det nuværende samfund bliver lavet om, og Det Muslimske Broderskab står for mange, som det eneste seriøse alternativ til den nuværende regering. 95 Og det er jo egentlig meget paradoksalt, at det er islamister, der står som den største modpart til regeringen. For islamister ønsker som udgangspunkt ikke demokrati. Det sammenspil mellem religion og stat, som Det Muslimske Broderskab ønsker, kan ikke 92 Moderne Islam side 106 93 religion/artikel/298033:Islam-forward--Hvem-var-Sayyid-Qutb?all= 94 Moderne Islam side 78 95 Moderne Islam side 105
Srp eksempel 2010 historie og samfundsfag
Emne: SRP Studieretningsfag
Gymnasie - A Niveau
- Opdag mere fra:SRP Studieretningsfag88 Dokumenter
- Mere fra:SRP Studieretningsfag88 Dokumenter
