- Oplysninger
- Spørg Stuwie
Analyserende artikel - En morgen i et villakvarter
Dansk
Gymnasie - A Niveau
• 3Handelsgymnasiet Aalborg - Aalborg
Kommentarer
Forhåndsvisning af tekst
Fiktive fremstillinger af relationer i opbrud
Igennem adskillige litterære perioder er relationer i opbrud blevet skildret. I dag kan en familie se ud på mange forskellige måder. Ægtefolk går fra hinanden, og finder nye partnere, hvilket efterlader mulighederne for alternativ familiekonstruktion til det uendelige: Søstre og brødre. Af kød og blod. Af pap. Blodsbeslægtet. Bonussøskende etc. En ”normal” kernefamilie er måske ikke så almindelig alligevel, som den var i datidens samfund. Fremstillinger af netop skilsmisser er ikke kun afgrænset til litteraturen, men også andre fiktive fremstillinger som drama. I det moderne gennembrud blev temaet, familien i opbrud, f. skildret i dramaet ”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen, hvor normerne var helt anderledes, end de er i dag. I vor tid har forfatteren, Kim Fupz Aakeson, eksempelvis portrætteret relationer i mange af hans noveller, hvor der bliver sat fokus på mange forskellige og nutidige familiedilemmaer. Et sted mellem disse to litterære perioder skrev Tove Ditlevsen i 1952 novellen ”En morgen i et villakvarter”, som er en del af novellesamlingen ”Paraplyen”. En novelle, der udover at tematisere relationer i opbrud, også beskæftiger sig med konsekvenserne af en skilsmisse.
Fortællingen starter med en in-medias-res indledning: ” Det var efterår, men barnet påstod det var vinter, fordi hun frøs og for første gang havde sin nye brune vinterfrakke på. Tidligt om morgenen blev hun vækket af ”Hansen“, skønt hendes storebror sov endnu.” Ordene ”Det var efterår” kunne indikere at der var tale om en normal indledning hvor miljø, personer osv. bliver introduceret, men sætningen ”barnet påstod det var vinter”, gør at historien starter midt inde i handlingen. Dette er også et typisk træk indenfor novellegenren. Ydermere så tvinger det læseren til at sætte spørgsmålstegn ved situationen, der bliver præsenteret. For hvem er barnet, og hvem er ”Hansen”? Og det skaber også en vis konfushed over synsvinkelforholdet.
I ”En morgen i et villakvarter” er der en alvidende 3æller og en skiftende synsvinkel. Man får man altså indsigt i mere end en persons tanker og ikke mindst følelser. Dette ses f. i indsigten i Hansens tanker:” Lidt efter lykkedes det hende at sige: „Det varer ikke så længe,“ med en stemme hun selv troede var opmuntrende.” (ll. 24-25, s. 1) og lidt længere nede: ” Den slags mennesker, tænkte hun vagt, men kom ikke længere, for sorgen overvældede hende igen.” (ll. 34- 35, s). Her får vi adgang til husassistenten, ”Hansens”, tanker. Og det vidner altså om en
alvidende forfatter. Synsvinklen skifter dog væk fra hende og over på moren og senere videre til de andre personer. Ydermere er der også tale om en indre og ydre synsvinkel, men især dialogen i fremtræden i novellen: ” „Jeg skal ud at rejse med far, Hansen, ved du godt det? Må jeg sige farvel til Ole? Er mor og far stået op?“ Men Hansen tyssede bare på hende og skændte blidt og sagte: ikke vække Ole, far er vist oppe, men mor sover endnu.” (ll. 12-14, s. 1). Dialogen i novellen er med til at forstå de forskellige personers interaktion og relation med hinanden, hvilket jo er vigtigt ift. temaet relationer i opbrud. Dialogen i citatet er med til at fremhæve et bestemt magtforhold mellem de to personer. Kirstens replik er meget optimistisk og fuld af håb, medens ”Hansens” er meget bestemmende og konstaterende.
Kirstens naivitet og uvidenhed er gennemtrængende gennem hele historien. Dette kommer til udtryk i følgende: ”det er vinter, mor, kan du huske dengang det osse var vinter, og du kørte i slæde med far og mig og Ole?” (ll. 61-62, s. 2). Men det er jo efterår og ikke vinter, hvilket tyder på at Kirsten lever i sin helt egen verden. Denne naivitet hænger også sammen med hendes manglende forståelse for hele situationen og skilsmissen. Hun husker tilbage på nogle minder de havde sammen, og igen går det ikke op for hende, at den tid er ovre. Andre steder virker Kirsten dog som den ”voksne”, da hun prøver at forbedre forholdet mellem sin mor og far: ” mor, i dag skal du da spise morgenmad sammen med os, ikke? sagde hun indsmigrende, med en ganske lille, fin stemme, som hun brugte — og i den sidste tid ofte havde haft brug for — når hun ville forjage en misstemning mellem de voksne.” (ll. 98-99, s. 3). Her bliver de voksne gjort til skurke, og børnene til helte. Dette er en mere generel kommentar fra Tove Ditlevsen om, at en skilsmisse aldrig er børnenes skyld.
Sproget i novellen er meget beskrivende, og der er gjort brug af metaforer og sammenligninger. Men hovedsageligt brugen af adjektiver er værd at bide mærke i: ”Fra spejlets glatte flade stirrede to nysgerrige, levende øjne ind i barnets, men bag dem lyste et voksent, vådt og blegt ansigt,” (ll. 18-19, s). Dette skaber en højere detaljegrad i novellen, og det gør den mere interessant og spændende og billedskabende. Denne opremsningsteknik i foregående sætning er også til stede i novellen:” [...] barnet løb ind i sin mors soveværelse, hvor der lugtede hjemligt af parfume og nat og mor.” (ll. 45-46, s. 2). I stedet for bare at sætte et komma, så har Tove Ditlevsen gjort brug af et ekstra ’og’. Dette giver en forstærkende effekt til det sidste ord i sætningen, ’mor’, hvilket også er med til at illustrere den lille piges kommende afsavn til sin mor. Dette er bestemt ikke det eneste
synsvinkler, hvilket gør det mere relaterbart for læseren. Selvom den er skrevet i efterkrigstiden, så afspejler den faktisk meget godt den moderne familie i dag, da skilsmisser er noget mindre tabubelagt i dag end for 70 år siden. Relationer i opbrud er blevet portrættet gennem lyrik, drama og prosa igennem mange år og igennem adskillige litterære perioder, og disse fremstillinger om dette emne kommer nok til at fortsætte langt ud i fremtiden.
Analyserende artikel - En morgen i et villakvarter
Emne: Dansk
Gymnasie - A Niveau
• 3
