Spring videre til dokument
Dette er et premium-dokument. Nogle dokumenter på Studocu er premium-dokumenter. Opgrader til premium for at låse det op.

Kap 4 A.4 - specialitetsprincipperne-kopi

Gode til eksamen
Kursus

Forvaltningsret (NIFK14021U)

321 Dokumenter
Studerende delte 321 dokumenter i dette kursus
Akademisk år: 2020/2021
Uploadet af:
Anonym studerende
Dette dokument er blevet uploadet af en studerende, ligesom dig, der besluttede at forblive anonym.
Københavns Universitet

Kommentarer

Venligst log på eller registrer dig for at poste kommentarer.

Forhåndsvisning af tekst

II. A. 4. Den nærmere fastlæggelse af lovens formål.

Specialitetsprincipperne

Indledning, s. 243. Den nærmere fastlæggelse af den enkelte lovs eller bemyndigelses formål sker ved fortolkning. I betragtning kommer her alle gængse fortolkningsdata. lovens formål vil således kunne fremgå af særlige formålsbestemmelser eller andre bestemmelser i loven, af lovens motiver, ved en samlet gennemgang af lovkomplekset eller eventuelt af bredere overvejelser vedrørende lovens formål, s. 243.

Med henblik på den mere detaljerede fastlæggelse af, i hvilket omfang lovens formål er bindende for forvaltningen, har man opstillet to såkaldte specialitetsprincipper, som i en del tilfælde kan være et udgangspunkt, når det skal afgøres, om de hensyn, der er inddraget i afvejningen, er saglige eller usaglige. Ifølge det organisatoriske specialitetsprincip kan en forvaltningsmyndighed ikke varetage hensyn, som det ifølge loven tilkommer en anden forvaltningsmyndighed at varetaget, jf. fx U 1956 H, ØVERST, s. 244. Tankegangen bag det organisatoriske specialitetsprincip er altså, at forvaltningsorganerne hver er sat til at varetage forskellige hensyn, og at der som udgangspunkt ikke må ske en sammenblanding af disse, s. 244 Ifølge det andet af de to principper, det materielle specialitetsprincip, sondres der derimod efter hjemmelsgrundlaget, dvs. imellem de hensyn, som kan vedtages i kraft af flere beføjelser, som tilkommer samme forvaltningsorgan, jf. fx U 1929 H, s. 244. Det materielle specialitetsprincip medfører altså ligeledes i hvert fald i et vist omfang begrænsninger med hensyn til valget af de hensyn, der skal lægges til grund for en afgørelse, s. 244.

Også bredere overvejelser vil kunne indgå i fortolkningen, når lovens formål skal fastlægges. Ud over i relation til anvendelsen af specialitetsprincipperne kan sådanne overvejelser få betydning med hensyn til opstillingen af visse almene hensyn, fx hensynet til borgerens retsbeskyttelse eller hensynet til grundlovens frihedsrettigheder og menneskerettighederne, som i almindelighed er

saglige, selv om dette ikke ved fortolkning i snævrere forstand kan udledes af den enkelte lovs formål, s. 244.

Specialitetsprincipperne, s. 244. Udgangspunktet ifølge specialitetsprincipperne er, at forvaltningensmyndighederne i hvert fald i et vist omfang er forpligtede til at sondre mellem hensyn, som kan varetages af forskellige forvaltningsorganer og i medfør af forskellige bemyndigelsesbestemmelser. Den pågældende forvaltningsmyndighed skal på denne måde holde sig inden for lovens formål, s. 245.

Ofte vil den enkelte lovs formål, der kan erkendes gennem formålsbestemmelser, lovmotiver mv., imidlertid ikke fremgå med nogen høj grad af præcision. De problemer, der opstår med hensyn til fastlæggelsen af lovens formål, kan derfor minde om problematikken omkring de vage, elastiske lovbestemmelser. Hertil kommer, at flere loves formål ofte overlapper hinanden. Dette fører til at specialitetsprincipperne bør anvendes med en vis forsigtighed. MERE UDDYBENDE S. 245.

Lovgivningsmagten kan gennem en vid formulering af formålsbestemmelser eller andre bestemmelser udvide adgangen til at varetage hensyn, som ellers ikke ville være lovlige, s. 245.

DOMME DER VISER TILFÆLDE, HVOR VARETAGELSEN AF ET HENSYN ER ANSET FOR AT FALDE UDEN FOR DET LOVLIGES OMRÅDE, S. 246 DOMMENDE PÅ S. 246 ILLUSTRERER SÆRLIGT DET ORGANISOTIRSKE SPECIALITETSPRINCIP.

DERNÆST NOGLE EKSEMPLER PÅ TILFÆLDE, HVOR VARETAGELSEN AF HENSYN, SOM MÅSKE LIGGER I GRÆNSEOMRÅDET AF DET FORMÅL, SOM DEN PÅGÆLDENDE FORVALTNINGSMYNDIGHED HAR TIL OPGAVE AT VARETAGE, IKKE ER ANSET ULOVLIGE, S. 247!

De nævnte eksempler kan illustrere, at specialitetsprincipperne anvendes, hvor man ved fortolkning kan konstatere, at det hensyn, der er inddraget i afgørelsen, adskiller sig klart fra den pågældendes lovs formål. Ligger det varetagne hensyn derimod i grænseområdet af lovens formål, vil det være vanskeligere for kontrolinstanser med rimelig sikkerhed at fastslå, at der foreligger usaglige hensyn, s. 248.

som udgangspunkt ikke med rette kan indrette sig på en retstilstand, som borgeren ikke har en berettiget forventning om er korrekt, s, 250.

Endvidere kan hensynet til grundlovens frihedsrettigheder og menneskerettighederne tillægges betydning enten ved, at forvaltningslovgivningens bemyndigelsesbestemmelser fortolkes indskrænkende, eller som led i en forvaltningsmyndigheds skønsmæssig afvejning inden for lovens rammer, DOMSEKSEMPLER 2. AFSNIT, s. 250. Selv om forholdet i U 1977 ikke var direkte omfattet af forbuddet mod censur i grl. §77, blev ideologien bag denne bestemmelse således tillagt betydning for fortolkningen. I FOB 1977 udtalte ombudsmanden, at hensynet til ytrings- og forsamlingsfriheden har en kvalificeret vægt og skal indgå i den skønsmæssige afvejning, s. 250. YDERLIGERE DOMME OM YTRINGSFRIHED, RELIGIONSFRIHED OSV. S. 251

I det foregående er behandlet spørgsmålet om inddragelse af hensyn til frihedsrettighederne og menneskerettighederne i fortolkningen og i skønsmæssige afvejninger i tilfælde, hvor man er uden for det regulerede område, dvs. hvor regler om frihedsrettighederne i grundloven eller EMRK ikke direkte forpligter til at træffe en bestemt afgørelse. Er dette tilfældet, er forvaltningsmyndighederne naturligvis bundet heraf. I FOB 2005 udtalte ombudsmanden, at forvaltningsmyndighederne har en forpligtelse til at medvirke til opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser og derfor ex officio skal inddrage disse forpligtelser ved retsanvendelsen i konkrete sager, s, 251.

Også andre hensyn end hensynet til borgerens retsbeskyttelse eller til grundlovens frihedsrettigheder og menneskerettighederne vil efter omstændighederne kunne inddrages, selv om det ikke fremgår af den enkelte lovs formål. SE DOMME S. 251 NEDERST. I U 1962 H anførtes bl., at forbuddet nok delvis bundende i international courtoisie. Et sådant hensyn ville formentlig også være lovligt i anden sammenhæng. Endvidere kan nævnes, at hensynet til at undgå værdispild og omvendt hensynet til retshåndhævelsen kan indgå i overvejelserne over, hvorvidt der skal gives dispensation med henblik på lovliggørelse af ellers ulovlig byggeri, eller hvorvidt en ulovligt meddelt dispensation skal erklæres ugyldig med den virkning at byggeriet nedrives, jf. FOB 1974, U 1986 H, U 2000 H,

U 2001 H, 2006 H og U 2007 H, s. 252.

Også hensynet til administrativ konveniens vil undertiden kunne inddrages, ikke alene i relation til sagsbehandlingens tilrettelæggelse, men også på en sådan måde, at det kan få betydning for borgerens retstilling. SE DOMME S. 252!!!! Selv om administrative hensyn i almindelighed er saglige, er det langt fra givet, at de inden for andre områder kan tillægges en sådan betydning som i den nævnte sag. I FOB 1997 fandt ombudsmanden ikke, at praktiske administrative hensyn kunne tillægges en sådan vægt ved udpegningen af et medlem af et bedømmelsesudvalg, at hensynet til at sikre, at samtlige medlemmer af bedømmelsesudvalget er fagkyndige, tilsidesættes. Hensynet til ikke at danne præcedens kan indgå i vurderingen af, om der skal anlægges en mere eller mindre restriktiv praksis, men den enkelte afgørelse skal i øvrigt kunne begrundes sagligt, jf. U 1992 H, hvor flertallet anførte, at hensynet til at undgå præcedens ikke kunne tillægges en sådan vægt, at ønsket herom i sig selv kunne begrunde et afslag, s 252.

Hensynet til ikke at overtræde anden lovgivning end den, som den kompetente myndighed administrerer, kan også karakteriseres som et alment hensyn, der kan inddrages i afvejningen, men det er naturligvis varierende, hvilken vægt de kan tillægges, jf. bl. U 1990 H og U B.

Var dette dokument nyttigt?
Dette er et premium-dokument. Nogle dokumenter på Studocu er premium-dokumenter. Opgrader til premium for at låse det op.

Kap 4 A.4 - specialitetsprincipperne-kopi

Kursus: Forvaltningsret (NIFK14021U)

321 Dokumenter
Studerende delte 321 dokumenter i dette kursus
Var dette dokument nyttigt?

Dette er et smugkig

Vil du have fuld adgang? Bliv premium-medlem og lås alle 6 sider op
  • Adgang til alle dokumenter

  • Få Ubegrænsede Downloads

  • Forbedr dine karakterer

Upload

Del dine dokumenter for at låse op

Allerede premium-medlem?
II. A. 4. Den nærmere fastlæggelse af lovens formål.
Specialitetsprincipperne
Indledning, s. 243.
Den nærmere fastlæggelse af den enkelte lovs eller bemyndigelses formål sker ved fortolkning. I
betragtning kommer her alle gængse fortolkningsdata. lovens formål vil således kunne fremgå af
særlige formålsbestemmelser eller andre bestemmelser i loven, af lovens motiver, ved en samlet
gennemgang af lovkomplekset eller eventuelt af bredere overvejelser vedrørende lovens formål, s.
243.
Med henblik på den mere detaljerede fastlæggelse af, i hvilket omfang lovens formål er bindende
for forvaltningen, har man opstillet to såkaldte specialitetsprincipper, som i en del tilfælde kan
være et udgangspunkt, når det skal afgøres, om de hensyn, der er inddraget i afvejningen, er
saglige eller usaglige. Ifølge det organisatoriske specialitetsprincip kan en
forvaltningsmyndighed ikke varetage hensyn, som det ifølge loven tilkommer en anden
forvaltningsmyndighed at varetaget, jf. fx U 1956.289 H, ØVERST, s. 244.
Tankegangen bag det organisatoriske specialitetsprincip er altså, at forvaltningsorganerne hver
er sat til at varetage forskellige hensyn, og at der som udgangspunkt ikke må ske en
sammenblanding af disse, s. 244
Ifølge det andet af de to principper, det materielle specialitetsprincip, sondres der derimod efter
hjemmelsgrundlaget, dvs. imellem de hensyn, som kan vedtages i kraft af flere beføjelser, som
tilkommer samme forvaltningsorgan, jf. fx U 1929.452 H, s. 244.
Det materielle specialitetsprincip medfører altså ligeledes i hvert fald i et vist omfang
begrænsninger med hensyn til valget af de hensyn, der skal lægges til grund for en afgørelse, s.
244.
Også bredere overvejelser vil kunne indgå i fortolkningen, når lovens formål skal fastlægges. Ud
over i relation til anvendelsen af specialitetsprincipperne kan sådanne overvejelser få betydning
med hensyn til opstillingen af visse almene hensyn, fx hensynet til borgerens retsbeskyttelse eller
hensynet til grundlovens frihedsrettigheder og menneskerettighederne, som i almindelighed er

Hvorfor er denne side ude af fokus?

Dette er et premium-dokument. Bliv premium-medlem for at læse hele dokumentet.

Hvorfor er denne side ude af fokus?

Dette er et premium-dokument. Bliv premium-medlem for at læse hele dokumentet.