- Oplysninger
- Spørg Stuwie
Kap 4 A.4 - specialitetsprincipperne-kopi
Forvaltningsret (NIFK14021U)
Københavns Universitet
Anbefalet til dig
Kommentarer
Forhåndsvisning af tekst
II. A. 4. Den nærmere fastlæggelse af lovens formål.
Specialitetsprincipperne
Indledning, s. 243. Den nærmere fastlæggelse af den enkelte lovs eller bemyndigelses formål sker ved fortolkning. I betragtning kommer her alle gængse fortolkningsdata. lovens formål vil således kunne fremgå af særlige formålsbestemmelser eller andre bestemmelser i loven, af lovens motiver, ved en samlet gennemgang af lovkomplekset eller eventuelt af bredere overvejelser vedrørende lovens formål, s. 243.
Med henblik på den mere detaljerede fastlæggelse af, i hvilket omfang lovens formål er bindende for forvaltningen, har man opstillet to såkaldte specialitetsprincipper, som i en del tilfælde kan være et udgangspunkt, når det skal afgøres, om de hensyn, der er inddraget i afvejningen, er saglige eller usaglige. Ifølge det organisatoriske specialitetsprincip kan en forvaltningsmyndighed ikke varetage hensyn, som det ifølge loven tilkommer en anden forvaltningsmyndighed at varetaget, jf. fx U 1956 H, ØVERST, s. 244. Tankegangen bag det organisatoriske specialitetsprincip er altså, at forvaltningsorganerne hver er sat til at varetage forskellige hensyn, og at der som udgangspunkt ikke må ske en sammenblanding af disse, s. 244 Ifølge det andet af de to principper, det materielle specialitetsprincip, sondres der derimod efter hjemmelsgrundlaget, dvs. imellem de hensyn, som kan vedtages i kraft af flere beføjelser, som tilkommer samme forvaltningsorgan, jf. fx U 1929 H, s. 244. Det materielle specialitetsprincip medfører altså ligeledes i hvert fald i et vist omfang begrænsninger med hensyn til valget af de hensyn, der skal lægges til grund for en afgørelse, s. 244.
Også bredere overvejelser vil kunne indgå i fortolkningen, når lovens formål skal fastlægges. Ud over i relation til anvendelsen af specialitetsprincipperne kan sådanne overvejelser få betydning med hensyn til opstillingen af visse almene hensyn, fx hensynet til borgerens retsbeskyttelse eller hensynet til grundlovens frihedsrettigheder og menneskerettighederne, som i almindelighed er
saglige, selv om dette ikke ved fortolkning i snævrere forstand kan udledes af den enkelte lovs formål, s. 244.
Specialitetsprincipperne, s. 244. Udgangspunktet ifølge specialitetsprincipperne er, at forvaltningensmyndighederne i hvert fald i et vist omfang er forpligtede til at sondre mellem hensyn, som kan varetages af forskellige forvaltningsorganer og i medfør af forskellige bemyndigelsesbestemmelser. Den pågældende forvaltningsmyndighed skal på denne måde holde sig inden for lovens formål, s. 245.
Ofte vil den enkelte lovs formål, der kan erkendes gennem formålsbestemmelser, lovmotiver mv., imidlertid ikke fremgå med nogen høj grad af præcision. De problemer, der opstår med hensyn til fastlæggelsen af lovens formål, kan derfor minde om problematikken omkring de vage, elastiske lovbestemmelser. Hertil kommer, at flere loves formål ofte overlapper hinanden. Dette fører til at specialitetsprincipperne bør anvendes med en vis forsigtighed. MERE UDDYBENDE S. 245.
Lovgivningsmagten kan gennem en vid formulering af formålsbestemmelser eller andre bestemmelser udvide adgangen til at varetage hensyn, som ellers ikke ville være lovlige, s. 245.
DOMME DER VISER TILFÆLDE, HVOR VARETAGELSEN AF ET HENSYN ER ANSET FOR AT FALDE UDEN FOR DET LOVLIGES OMRÅDE, S. 246 DOMMENDE PÅ S. 246 ILLUSTRERER SÆRLIGT DET ORGANISOTIRSKE SPECIALITETSPRINCIP.
DERNÆST NOGLE EKSEMPLER PÅ TILFÆLDE, HVOR VARETAGELSEN AF HENSYN, SOM MÅSKE LIGGER I GRÆNSEOMRÅDET AF DET FORMÅL, SOM DEN PÅGÆLDENDE FORVALTNINGSMYNDIGHED HAR TIL OPGAVE AT VARETAGE, IKKE ER ANSET ULOVLIGE, S. 247!
De nævnte eksempler kan illustrere, at specialitetsprincipperne anvendes, hvor man ved fortolkning kan konstatere, at det hensyn, der er inddraget i afgørelsen, adskiller sig klart fra den pågældendes lovs formål. Ligger det varetagne hensyn derimod i grænseområdet af lovens formål, vil det være vanskeligere for kontrolinstanser med rimelig sikkerhed at fastslå, at der foreligger usaglige hensyn, s. 248.
som udgangspunkt ikke med rette kan indrette sig på en retstilstand, som borgeren ikke har en berettiget forventning om er korrekt, s, 250.
Endvidere kan hensynet til grundlovens frihedsrettigheder og menneskerettighederne tillægges betydning enten ved, at forvaltningslovgivningens bemyndigelsesbestemmelser fortolkes indskrænkende, eller som led i en forvaltningsmyndigheds skønsmæssig afvejning inden for lovens rammer, DOMSEKSEMPLER 2. AFSNIT, s. 250. Selv om forholdet i U 1977 ikke var direkte omfattet af forbuddet mod censur i grl. §77, blev ideologien bag denne bestemmelse således tillagt betydning for fortolkningen. I FOB 1977 udtalte ombudsmanden, at hensynet til ytrings- og forsamlingsfriheden har en kvalificeret vægt og skal indgå i den skønsmæssige afvejning, s. 250. YDERLIGERE DOMME OM YTRINGSFRIHED, RELIGIONSFRIHED OSV. S. 251
I det foregående er behandlet spørgsmålet om inddragelse af hensyn til frihedsrettighederne og menneskerettighederne i fortolkningen og i skønsmæssige afvejninger i tilfælde, hvor man er uden for det regulerede område, dvs. hvor regler om frihedsrettighederne i grundloven eller EMRK ikke direkte forpligter til at træffe en bestemt afgørelse. Er dette tilfældet, er forvaltningsmyndighederne naturligvis bundet heraf. I FOB 2005 udtalte ombudsmanden, at forvaltningsmyndighederne har en forpligtelse til at medvirke til opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser og derfor ex officio skal inddrage disse forpligtelser ved retsanvendelsen i konkrete sager, s, 251.
Også andre hensyn end hensynet til borgerens retsbeskyttelse eller til grundlovens frihedsrettigheder og menneskerettighederne vil efter omstændighederne kunne inddrages, selv om det ikke fremgår af den enkelte lovs formål. SE DOMME S. 251 NEDERST. I U 1962 H anførtes bl., at forbuddet nok delvis bundende i international courtoisie. Et sådant hensyn ville formentlig også være lovligt i anden sammenhæng. Endvidere kan nævnes, at hensynet til at undgå værdispild og omvendt hensynet til retshåndhævelsen kan indgå i overvejelserne over, hvorvidt der skal gives dispensation med henblik på lovliggørelse af ellers ulovlig byggeri, eller hvorvidt en ulovligt meddelt dispensation skal erklæres ugyldig med den virkning at byggeriet nedrives, jf. FOB 1974, U 1986 H, U 2000 H,
U 2001 H, 2006 H og U 2007 H, s. 252.
Også hensynet til administrativ konveniens vil undertiden kunne inddrages, ikke alene i relation til sagsbehandlingens tilrettelæggelse, men også på en sådan måde, at det kan få betydning for borgerens retstilling. SE DOMME S. 252!!!! Selv om administrative hensyn i almindelighed er saglige, er det langt fra givet, at de inden for andre områder kan tillægges en sådan betydning som i den nævnte sag. I FOB 1997 fandt ombudsmanden ikke, at praktiske administrative hensyn kunne tillægges en sådan vægt ved udpegningen af et medlem af et bedømmelsesudvalg, at hensynet til at sikre, at samtlige medlemmer af bedømmelsesudvalget er fagkyndige, tilsidesættes. Hensynet til ikke at danne præcedens kan indgå i vurderingen af, om der skal anlægges en mere eller mindre restriktiv praksis, men den enkelte afgørelse skal i øvrigt kunne begrundes sagligt, jf. U 1992 H, hvor flertallet anførte, at hensynet til at undgå præcedens ikke kunne tillægges en sådan vægt, at ønsket herom i sig selv kunne begrunde et afslag, s 252.
Hensynet til ikke at overtræde anden lovgivning end den, som den kompetente myndighed administrerer, kan også karakteriseres som et alment hensyn, der kan inddrages i afvejningen, men det er naturligvis varierende, hvilken vægt de kan tillægges, jf. bl. U 1990 H og U B.
Kap 4 A.4 - specialitetsprincipperne-kopi
Kursus: Forvaltningsret (NIFK14021U)
Universitet: Københavns Universitet
Dette er et smugkig
Adgang til alle dokumenter
Få Ubegrænsede Downloads
Forbedr dine karakterer
