Spring videre til dokument

Arbejderen - zzzzzzzz

zzzzzzzz
Kursus

Tysk i praksis (HTYB01031U)

48 Dokumenter
Studerende delte 48 dokumenter i dette kursus
Akademisk år: 2021/2022
Uploadet af:
Anonym studerende
Dette dokument er blevet uploadet af en studerende, ligesom dig, der besluttede at forblive anonym.
Niels Brock Copenhagen Business College

Kommentarer

Venligst log på eller registrer dig for at poste kommentarer.

Forhåndsvisning af tekst

  1. Diskutér, om I oplever teksten som en fakta- eller fiktionstekst. Hvilke træk i teksten taler for hvad?

Teksten er en fiktionstekst med realistiske træk. Johannes V. Jensen beskriver synet af en død italiener der er blevet skudt på gaden i New York. Selvom den præcise scene ikke har fundet sted, så er det ikke urealistisk at forestille sig denne scene i den tidsperiode. I starten af 1900-tallet imigrerede mange europæere til USA for at finde arbejde. New York blev hurtigt bygget op i højderne, og importeret arbejdskraft var meget nyttigt. Det betød ikke at lønnen var god, og den iddylliske drøm og penge og lykke blev vendt om til lange arbejdstider og dårlige leveforhold. Johannes V Jensen laver en fiktionstekst som meget vel følger den nuværende tid, og er meget realistisk.

  1. Karakterisér fortælleren. Hvordan forholder han sig til begivenhederne? Bliver han oprørt, påvirket, tankefuld eller forholder han sig helt neutralt?

  2. Hvordan beskriver Jensen den døde arbejder? Ser han på ham med beundring eller afsky? Find dokumentation i teksten.

  • Fortælleren beskriver mandens udseende, og forestiller sig, hvordan han er kommet fra Napoli til New York på jagt efter arbejde. Nu ligger han i stedet død på gaden, mens hans kone sidder grædende ved siden af ham.
  1. Hvad vil Jensen sige med den indskudte passage om de indiske vejarbejdere i Singapore?
  • Fortælleren laver en perspektiverende sammenligning til et indisk ægtepar, der er udvandret til Singapore, ligeledes i jagten på arbejde.
  • Fortælleren forestiller sig, at det indiske ægtepar længes hjem til Indien, mens de knokler med et hårdt vejarbejde. I Singapore er der nemlig fri konkurrence om arbejdet. Der er intet socialt kastesystem som i Indien.
  1. Arbejderen er formentlig død i forbindelse med en arbejdskamp. Hvad tænker Jensen om dette?

Fortælleren hører, at den italienske arbejdsmand formentlig er blevet skudt på grund af en fagforeningskonflikt. Politibetjenten fortæller i hvert fald, at arbejderne på byggepladsen er ”scabs”, altså skruebrækkere, der ikke overholder fagforeningens strejke.

“her gaar den civile Soldat, Arbejderen, ud og slaas for Retten eller ikke Retten til at leve.”

Den oplysning giver fortælleren anledning til at udvikle sit mere overordnede syn på kampen for arbejde. Fortælleren beskriver kampen som en krig, hvor alle kæmper på lige vilkår

Fortælleren har et usentimentalt syn på arbejdskampen. Det handler ikke om ære, principper eller solidaritet, men om overlevelse for den enkelte arbejder.

“han gør hvad han kan for at det skal blive en anden Deltager i Skydningen end ham selv, der faar Eftermælet.”

  1. Diskutér, hvad Jensen vil udtrykke med de sidste afsnit i teksten. Kom herunder ind på, hvad han mener med: 1. "Arbejderen må gå til sin gerning som en soldat til et slag" 2. "De er lige gode, både de skydende og de skudte" 3. "Krigen er en civil ting"
Var dette dokument nyttigt?

Arbejderen - zzzzzzzz

Kursus: Tysk i praksis (HTYB01031U)

48 Dokumenter
Studerende delte 48 dokumenter i dette kursus
Var dette dokument nyttigt?
1. Diskutér, om I oplever teksten som en fakta- eller fiktionstekst. Hvilke træk i teksten taler for
hvad?
Teksten er en fiktionstekst med realistiske træk. Johannes V. Jensen beskriver synet af en død
italiener der er blevet skudt på gaden i New York. Selvom den præcise scene ikke har fundet sted,
så er det ikke urealistisk at forestille sig denne scene i den tidsperiode. I starten af 1900-tallet
imigrerede mange europæere til USA for at finde arbejde. New York blev hurtigt bygget op i
højderne, og importeret arbejdskraft var meget nyttigt. Det betød ikke at lønnen var god, og den
iddylliske drøm og penge og lykke blev vendt om til lange arbejdstider og dårlige leveforhold.
Johannes V Jensen laver en fiktionstekst som meget vel følger den nuværende tid, og er meget
realistisk.
2. Karakterisér fortælleren. Hvordan forholder han sig til begivenhederne? Bliver han oprørt,
påvirket, tankefuld eller forholder han sig helt neutralt?
3. Hvordan beskriver Jensen den døde arbejder? Ser han på ham med beundring eller
afsky? Find dokumentation i teksten.
-Fortælleren beskriver mandens udseende, og forestiller sig, hvordan han er kommet fra
Napoli til New York på jagt efter arbejde. Nu ligger han i stedet død på gaden, mens hans
kone sidder grædende ved siden af ham.
4. Hvad vil Jensen sige med den indskudte passage om de indiske vejarbejdere i
Singapore?
-Fortælleren laver en perspektiverende sammenligning til et indisk ægtepar, der er
udvandret til Singapore, ligeledes i jagten på arbejde.
-Fortælleren forestiller sig, at det indiske ægtepar længes hjem til Indien, mens de knokler
med et hårdt vejarbejde. I Singapore er der nemlig fri konkurrence om arbejdet. Der er intet
socialt kastesystem som i Indien.
5. Arbejderen er formentlig død i forbindelse med en arbejdskamp. Hvad tænker Jensen
om dette?
Fortælleren hører, at den italienske arbejdsmand formentlig er blevet skudt på grund af en
fagforeningskonflikt. Politibetjenten fortæller i hvert fald, at arbejderne på byggepladsen er
”scabs”, altså skruebrækkere, der ikke overholder fagforeningens strejke.
“her gaar den civile Soldat, Arbejderen, ud og slaas for Retten eller ikke Retten til at leve.”
Den oplysning giver fortælleren anledning til at udvikle sit mere overordnede syn på kampen for
arbejde. Fortælleren beskriver kampen som en krig, hvor alle kæmper på lige vilkår
Fortælleren har et usentimentalt syn på arbejdskampen. Det handler ikke om ære, principper eller
solidaritet, men om overlevelse for den enkelte arbejder.
“han gør hvad han kan for at det skal blive en anden Deltager i Skydningen end ham selv, der
faar Eftermælet.”