- Oplysninger
- Spørg Stuwie
Den lille havfrue analyse
Dansk
VIA University College
Anbefalet til dig
Kommentarer
Forhåndsvisning af tekst
Den lille havfrue analyse
DEN LILLE HAVFRUE
”Den lille Havfrue”, er et kunsteventyr skrevet af H. Andersen i 1837, som en del af samlingen ”Eventyr fortalt for børn”. Eventyret har en lidt atypisk slutning i forhold til hvad man forventer i et eventyr, men H. Andersens romantiske skrivestil formår at gøre Den lille Havfrues død mere acceptabel, taget i betragtning af at dette er et eventyr for børn. Tekstens romantiske træk præger handlingsforløbet i en vis grad, og spiller en stor rolle i forhold til karakterernes livssyn og beslutninger. Eventyret beretter om en ung havfrue, der hele sit liv har drømt om at fylde 15 år, og stige op til havoverfladen og udforske den anden verden, altså menneskeverdenen. Da hun endelig er fyldt 15 år og kan udforske livet over havoverfladen, forelsker hun sig i en menneskeprins som hun redder fra et skibsbrud. Den lille Havfrue er dybt betaget af prinsen, og drømmer kun om at kunne være sammen med ham. Desværre for hende, har ingen mennesker set havets rige, og ingen havfruer eller havmænd kan leve i menneskeverdenen. En dag fortæller Den lille Havfrues bedstemor om hvordan en havfrue kan opnå en evig sjæl som menneskenes. Den lille Havfrue henvender sig til havheksen, for at høre om hun kan hjælpe med at forvandle Den lille Havfrue til et menneske. Da siger havheksen, at der vil være konsekvenser, og at Den lille Havfrue må opgive sin stemme, til fordel for nogle menneskeben, hvor en frygtelig smerte vil følge med for hvert enkelt skridt hun tager. Den lille Havfrue forvandles til et menneske, og prinsen tager hende med sig til slottet, hvor de lever sammen. En dag bliver prinsen forlovet med en anden prinsesse, og Den lille Havfrue er knust, og må nu afgå ved døden. Dog overraskes hun af luftens døtre, som fortæller hende at for at opnå en udødelig sjæl, må hun gøre gode gerninger i 300 år, og til slut leve lykkeligt i guds rige i al evighed.
Den fortællerstil der anvendes her er en 3. persons alvidende fortæller. Fortælleren udtrykker sig også i form af fortællerkommentarer, som der ofte ses i teksten: ”Havkongen dernede havde i mange Aar været Enkemand, men hans gamle Moder holdt Huus for ham, hun var en klog Kone, men stolt af sin Adel, derfor gik hun med tolv Østers paa Halen, de andre Fornemme maatte kun bære sex. - Ellers fortjente hun megen Roes, især fordi hun holdt saa meget af de smaa Havprindsesser, hendes Sønnedøttre.” Fortællerens synsvinkel er en kombineret indre og ydre synsvinkel, idet at fortælleren har adgang til karakterernes tanker og følelser, hvilket også gør at fortælleren ikke er personbunden, og derfor kan veksle mellem de forskellige personer i fortællingen. Dog er Den lille Havfrue hovedpersonen, og synsvinklen er derfor primært knyttet til hende. Teksten er primært fortalt i datid, og der er derfor bagudsyn, da fortælleren ser tilbage på begivenheden, og handlingen ligger i den fortalte tid: ”Mangen Aftenstund toge de fem Søstre hinanden i Armene og steeg i Række op over Vandet...” Stort set hele fortællingen er skrevet i datid, og der gøres derfor ikke så meget brug af medsyn. En enkelt undtagelse er indledningen af historien, hvor miljøet bliver præsenteret for os i nutid: ”Langt ude i Havet er Vandet saa blaat, som Bladene paa den deiligste Kornblomst...” En årsag til dette kunne være for at gøre historien mere autentisk i forsøg på at forsikre os om, at der nede på havbunden stadig bor havfruer og havmænd. Novellens handling strækker sig over en lang periode varende i et par år. Fortællingen følger et kronologisk handlingsmønster, i den forstand at eventyret indledes i nutid, hvorefter resten af eventyret foregår i datid. Selve kompositionen i eventyret har et kronologisk handlingsforløb, der ikke brydes af flashbacks. Miljøet i ”Den lille Havfrue” er primært havet og menneskeverdenen, da det er i de to miljøer at handlingen udspiller sig. Der er ikke nogen specifikke tegn der giver os mulighed for at indikere en bestemt tidsperiode eller et specifikt sted. Miljøet spiller en stor rolle i historien, da de to forskellige miljøer, altså havriget og landoverfladen, bliver opfattet på to vidt forskellige måder, og er store modsætninger af hinanden. Havmiljøet bliver præsenteret som et meget magisk og smukt område, hvor alting fremstår så romantisk og harmonisk. Dette ses bl. omkring
begyndelsen af historien: ”.. maa man slet ikke troe, at der kun er den nøgne hvide Sandbund; nei, der voxe de forunderligste Træer og Planter, som ere saa smidige i Stilk og Blade, at de ved den mindste Bevægelse af Vandet røre sig, ligesom de vare levende. Alle Fiskene, smaae og store, smutte imellem Grenene, ligesom heroppe Fuglene i Luften.” Dette er fortællerens syn på havets natur, som de andre havfruer og havmænd også deler. Menneskeverdenen bliver også sat op på en piedestal og omtales som dette vidunderlige sted, hvor alting er så fascinerende og magisk. Altring fremstår pludselig så romantisk og meget idyllisk: ”.. gamle Bedstemoder maatte fortælle alt det hun vidste om Skibe og Byer, Mennesker og Dyr, især syntes det hende forunderligt deiligt, at oppe paa Jorden duftede Blomsterne, det gjorde ikke de paa Havets Bund, og at Skovene vare grønne og de Fisk, som der saaes mellem Grenene, kunde synge saa høit og deiligt, saa det var en Lyst.”
Menneskeverdenen bliver øjeblikkeligt omtalt meget mere interessant end det egentlig er, og det overvurderes meget. I ”Den lille Havfrue” er der dualisme, altså en primær og en sekundær verden. Den primære verden er menneskeverdenen, hvor den sekundære verden er havriget. Det som kendetegner den åbne fantasy er at ikke alle fra den primære verden kan opleve den sekundære verden, og sådan er det til dels også i ”Den lille Havfrue”. Her har ingen levende mennesker nogensinde opdaget havriget, da den primære verden opfattes meget realistisk og ikke overnaturlig som den sekundære verden. Det er i den sekundære verden at alt det magiske foregår, og ikke alle har mulighed for at opleve det. Eftersom de to miljøer i ”Den lille Havfrue” er modsætninger af hinanden, ophobes der en konflikt som er hovedpunktet i hele historien. Det er svært for Den lille havfrue at tilpasse sig det nye miljø og de nye omgivelser. Eventyret er primært præget af et panoramisk handlingsforløb, der gør den fortalte tid længere end fortællertiden: ”Aaret efter fik den anden Søster Lov til at stige op gjennem Vandet og svømme hvorhen hun vilde... Aaret efter kom den tredie Søster derop, hun var den dristigste af dem Alle, derfor svømmede hun op ad en bred Flod, der løb ud i Havet”. Vi er ikke så nære med personerne i historien, og de lange perioder bliver beskrevet med ganske få ord. Dog benyttes der også af sceniske fremstillingsformer, i de scener hvor vi er helt tætte på begivenhederne: ”Jeg ved nok, hvad du vil!" sagde Havhexen, "det er dumt gjort af dig! alligevel skal du faae din Villie, for den vil bringe dig i Ulykke, min
2
element i fortællingen. Hendes længsel efter det ukendte, og længslen efter at finde sig selv i menneskeverdenen er på en måde grundlag for hele konflikten i fortællingen. Hun længes efter at opnå det umulige, og trods alle konsekvenser og tegn på det modsatte, begiver hun sig alligevel ud i at imødegå hendes såkaldte skæbne. Hun afviger meget fra de andre havfruer og havmænd, og har nok svært ved at se sig selv i havriget i flere hundrede år. At hun møder prinsen og bliver forelsket i ham, gør ikke situationen bedre. Modsætningsforholdene i teksten spiller en stor rolle i denne historie. Et eksempel er natur og kultur, hvor de to modsætninger møder hinanden, hvilket ikke ender helt optimalt. Den lille Havfrue prøver ihærdigt at passe ind i menneskeverdenen, hvor det ender med at hun faktisk mister en del af sig selv til prinsen, som i sidste ende alligevel vælger at gifte sig med en anden prinsesse. Som tidligere nævnt, er temaet i denne fortælling overgangen fra barn til voksen. Den lille Havfrue udvikler sig en del, og det kan vi tydeligt se da fortællingens tempo er meget stærkt.
I begyndelsen af historien er Den lille Havfrue meget umoden og naiv, og hun tager drastiske beslutninger uden rigtigt at tænke over konsekvenserne. Derefter finder hun sig selv i den ubehagelige situation, og opnår modenhed ved at afvise havheksens bud på at slå prinsen ihjel, for at hun kan forvandles til en havfrue igen. Hendes kærlighed ender ulykkeligt, men hendes nye jeg giver hende mulighed for at opnå hendes egentlige ønske, hvilket var at få en sjæl som menneskenes, og komme i himlen. Her spiller gud og himmelen en forholdsvis stor rolle, da det jo egentlig er hvad hun ønskede, og hvad hun ender ud med. I det øjeblik hun slutter sig til luftens døtre er overgangen fra barn til voksen fuldendt, og hun kan nu se sig selv i øjnene igen, og acceptere hendes fejlagtige handlinger, og leve i al evighed i ro og fred. Teksten kan perspektiveres til mange tekster med et romantisk udgangspunkt. Jeg vælger at perspektivere til et andet af H. Andersens eventyr kaldet ”Klokken”, da jeg mener at der kan drages relevante paralleller til eventyret. I begge af H. Andersens eventyr optræder der en grænse mellem den kulturelle verden og den naturlige verden. I ”Den lille Havfrue”, bliver landet over havet repræsentant for det idylske og fantastiske, mens at skoven i ”Klokken” bliver det centrale sted for det fantastiske, hvor lyden af klokker og ekkoer runger. Hvad der især er fælles for de to eventyr er, at hovedpersonerne er samme alder når de laver deres overgang fra deres hjemsted, som de i begyndelsen befinder sig i, til den nye tiltalende og fantastiske verden, som de ender med at være i. Overgangsalderen er også en vigtig karakteristisk faktor for eventyr. Et andet fællestræk er hovedpersonernes længsel efter det uopnåelige og urealistiske. I ”Klokken” er målet at finde klokken, hvilket er det uopnåelige, og i ”Den lille Havfrue” er prinsen det uopnåelige. I begge af H. Andersens eventyr får karakterne ikke det som de længes efter, men de får dog til gengæld noget andet som er af samme værdi. I ”Den lille Havfrue” får hun en menneskelig sjæl og stiger op ti himlen og bliver en del af det guddommelige rige, og i
Den lille havfrue analyse
Kursus: Dansk
Universitet: VIA University College
- Mere fra:DanskVIA University College111 Dokumenter
